Krigen varer ved mindst et år endnu

Den 24. februar invaderede Rusland nabolandet Ukraine, og krigen har nu varet i over et halvt år. Men hvordan og hvornår kommer det til at ende, og hvorfor valgte præsident Vladimir Putin i det hele taget at invadere Ukraine?

Det er nogle af de spørgsmål, som den anerkendte militæranalytiker Peter Viggo Jakobsen vil afdække, når han er oplægsholder på temadagen ”Forsyningssikkerhed i en krisesituation” den 4. oktober i Fjernvarmens Hus i Kolding. En temadag hvor der vil være fokus på, hvad krigen betyder for energiforsyningen i Danmark og resten af Europa.

Peter Viggo Jakobsens bud på, hvordan krigen forløber, er, at den nu er gået over til at være en regulær opslidningskrig, hvor ”afslutningen” bliver afgjort af, hvem af krigens parter, der først erkender og melder ud, at man ikke kan komme længere.

- I sidste ende bliver det et spørgsmål om, hvor meget russerne er villige til at investere og lide, for at opnå det, de gerne vil. Og om hvor længe, ukrainerne orker at kæmpe, for det slider jo også hårdt på dem, sagde Peter Viggo Jakobsen til magasinet Ræson i august tidligere i år.

Slutscenariet vil være rodet

Hvordan slutscenariet så ender med at tage sig ud, er svært at spå om, mener Peter Viggo Jakobsen. Han tvivler dog på, at vi ender med en ”rigtig fred”, men snarere ender ud med et slutresultat, der ikke er markant anderledes, end de grænsedragninger der var, før krigen brød ud.

Et af de mest påtrængende spørgsmål er nok, hvor lang tid krigen vil rase endnu. Over for Jyllands-Posten har Peter Viggo Jakobsen for nogle uger siden givet en forsigtig melding på, at krigen vil være overstået inden for et år. Men det afhænger i hans optik mest af alt af, hvor meget Rusland er villige til at investere i deres krigsførelse.

- Inden for et år, tror jeg, vil parterne have slåsset sig frem til en situation, hvor de ikke rigtig kan flytte fronterne længere. Men det er svært i længden at spå om det her, for det handler om udholdenhed, og hvor meget, man er villig til at ofre for at opnå det, man gerne vil, lød det fra Peter Viggo Jakobsen i Jyllands-Posten den 28. august i år.

Han understreger dog, at et eventuelt krigsstop på et tidspunkt omkring forsommeren eller sommeren næste år ikke vil være det samme, som at krigen reelt er slut. Der vil i stedet være tale om en konflikt, der er låst fast med mindre angreb over frontlinjerne – ganske som det tidligere var tilfældet i Donbas-regionen fra 2014 og frem til krigens start tidligere i år.

Holder vesten fast i sin støtte?

Selv om energipriserne allerede inden krigsudbruddet tidligere i år havde kurs mod stjernerne, så er der ingen tvivl om, at krigen har forstærket prisspiralen. Det skyldes ikke mindst den måde, som Rusland har valgt at ”straffe” især Europa på ved at sænke eksporten af naturgas – og til dels helt stoppe den i perioder.

Hele Europa oplever lige nu voldsomme prisstigninger på naturgas, og det smitter af på alt – lige fra elpriser til priser på livsfornødenheder som mad og drikke. Kan og vil de europæiske lande fastholde støtte til Ukraine, hvis energipriserne fortsætter deres himmelflugt og dermed øger fx inflationen til endnu større højder?

Peter Viggo Jakobsen har en klar tro på, at det vil være tilfældet. Støtten fra Europa og USA vil overleve en kommende vinter – også selv om priserne skulle stige fortsat, og selv om vi måske vil gå fra priskrise til en egentlig energikrise med mangel på brændsler.

Dog forventer han ikke yderligere sanktioner, fordi det allerede gør forbandet ondt i Europa. Til gengæld siger han, at han godt kan forestille sig, at flere lande vil tænke mere på sig selv fremfor fællesskabet.

- Jeg kan sagtens forestille mig, at flere lande i EU og NATO begynder at begrænse deres eksport af energi til andre vesteuropæiske lande, som vi allerede har set skridt til i Norge og Polen. Men jeg kan ikke se vesteuropæerne og USA svække de eksisterende sanktioner. Politisk vil vestlige ledere ikke kunne holde til at skrue ned for støtten til Ukraine, så længe krigen fortsætter, siger han til magasinet Ræson.