Minister-afbud fører til aflysning af arrangement
Indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen melder fra til Landsmøde 2022 – det betyder, at fredagens arrangement med BL bliver aflyst.
Dansk Fjernvarme skulle fredag formiddag sammen med BL – Danmarks Almene Boliger have afviklet et særligt arrangement under Landsmøde 2022 i Tivoli. Det skulle have en session for repræsentanterne i fjernvarmeselskabers bestyrelser fra de almene boligorganisationer.
Arrangementet var i høj grad bygget op omkring et indlæg og debat med indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen. Ministeren har dog nu – grundet valgkampen til Folketinget – meldt fra til landsmødet, og derfor er man nødsaget til at aflyse arrangementet.
Arrangementet skulle have fundet sted fra 09.45 til 11.15 i et mødelokale i Tivoli Congress Center, hvor Landsmøde 2022 bliver afviklet. Indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen skulle have haft et indlæg om boligorganisationernes rolle i den grønne omstilling.
Dansk Fjernvarme vil arbejde på at have et tilsvarende arrangement klar til Landsmøde 2023.
Skriv kommentar