Gå til hovedindhold
Projekter & Planlægning

Varmeplaner er en opgave for kommuner og fjernvarmeselskaber

Kommuner og fjernvarmeselskaber skal lede den nødvendige udfasning af naturgas, fremgår det af en ny politisk aftale mellem regeringen og KL.

29. jun. 2022
Ældre end 24 mdr.
Tekst af Mikkel Lysgaard, mil@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Den nye aftale om fordeling af 130 mio. kroner til kommunernes arbejde med varmeplanlægning mellem KL og regeringen skal især fremskynde de kommunale varmeplaner. Disse er netop nødvendige for udrulningen af fjernvarmen og en hurtig udfasning russisk naturgas.

    - Der venter kommunerne og fjernvarmeselskaberne en stor og vigtig opgave med at få udfaset den russiske naturgas de kommende år. Det er derfor glædeligt, at kommunerne nu får mandat til at påtage sig opgaven og sikre, at vi får fintunet varmeplanlægningen lokalt, så vi også kan få sat tempo på opgaven med at omstille danskernes bolig til grøn fjernvarme, siger Nicolai Kipp, chefkonsulent i afdelingen Task Force og konverteringer i Dansk Fjernvarme.

    - Fjernvarmeselskaberne har en afgørende opgave nu med at få lavet de konkrete projekter, så de danske boligejere ved, hvor de kan levere og hvor de ikke kan. Derfor er det nødvendigt med et tæt samarbejde mellem de enkelte kommuner og fjernvarmeselskaberne. Det er vi klar til, så vi i fællesskab kan sikre udfasning af naturgassen samtidig med, at vi sikrer danskerne høj komfort med grøn og lydløs varme, siger Nicolai Kipp videre.

    I klimaaftalen for mere grøn strøm og varme har politikerne aftalt at forenkle godkendelsesprocessen for fjernvarmeprojekter i 2022 og 2023, såfremt projekterne indfrier den kommunale varmeplan, der skal have været i offentlig høring og godkendt af kommunalbestyrelsen.

    Du kan læse pressemeddelelsen om den nye politiske aftale mellem regeringen og KL her.

     

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...