Videbæk: Nyt forslag skal genoplive lokalt fjernvarmeprojekt

For blot to år siden forsøgte Videbæk Energiforsyning uden held at skabe tilstrækkelig opbakning til et konverteringsprojekt i den nærliggende tvillingeby, Vorgod-Barde.

Radikalt ændrede vilkår for fjernvarmen – både økonomisk og politisk – har gjort, at man allerede nu undersøger et nyt forslag til, hvordan de omkring 400 varmebrugere i byen alligevel kan få tilbudt fjernvarme.

Fremfor at byen bliver en del af Videbæk Energiforsyning, er forslaget fra forsyningsselskabet i stedet, at de lokale stifter deres eget fjernvarmeselskab – dog stadig i et tæt samarbejde med forsyningsselskabet.

Tanken er nemlig, at Videbæk Energiforsyning vil producere og levere fjernvarmen til byen gennem en transmissionsledning, samtidig med at de står for administration og daglig drift af det amba-selskab, som potentielt stiftes og bestyres af borgerne i Vorgod-Barde.

Forsyningsselskabet har i forvejen gode erfaringer med den form for aftaler, da man allerede leverer vand til nabobyen Herborg på samme præmisser.

Ifølge Videbæk Energiforsynings direktør, Jan M. Grarup, har man valgt at puste nyt liv i ideen om fjernvarme til Vorgod-Barde, fordi vilkårene i fjernvarmebranchen har ændret sig fundamentalt på meget kort tid.

- Regeringens udspil ”Danmark kan mere II” fra den 19. april var det, der primært gjorde udslaget. Regeringen har gjort det klart, at alle naturgasfyrede husstande skal have svar på i år, om de kan få fjernvarme. Det har skabt en politisk debat om udfasning af naturgassen, og det er også blevet et sikkerhedspolitisk emne, siger han og fortsætter:

- Da regeringen meldte ud, at man skal kunne give et svar til borgerne, tog jeg en snak med drivkræfterne i Vorgod-Barde om, hvad man kunne gøre for at melde ud om mulighederne for fjernvarme til de lokale. En af løsningerne, vi kom frem til, var at de stiftede eget selskab og selv fik mulighed for at beslutte tilslutningspriser.

Forventer større opbakning til fjernvarme denne gang

At sidste forrige års fjernvarmetilbud til Vorgod-Barde hørte under Videbæk Energiforsyning gjorde netop, at man ikke kunne rokke ved tilslutningsprisen. Konverteringsprojektet måtte nemlig ikke medføre, at fjernvarmen blev dyrere for forsyningsselskabets eksisterende kunder. Og den forhindring omgår man med den selskabskonstruktion, Jan M. Grarup har foreslået.

Da fjernvarmen i mellemtiden er blevet et langt bedre alternativ til individuel opvarmning, håber og tror direktøren på, at der denne gang vil være større lokal opbakning til et fjernvarmeprojekt.

- For et år siden var vi nok lidt for sikre på, at folk godt kunne se, hvor attraktivt et produkt fjernvarmen var sammenlignet med alternativerne. Det viste sig bare, at villigheden til det ikke var der i Vorgod-Barde. På det tidspunkt var prisdifferencen i forhold til gas heller ikke så stor, som den er nu, forklarer han og fortsætter:

- Jeg tænker, at de lokale, der tror på fjernvarmen, nu vil have mere mod på at sige ja – og samtidig tror jeg, at endnu flere vil være tilbøjelige til at bakke op om det denne gang.

Hvorvidt projektet bliver til noget, er svært at sige noget om endnu, understreger Jan M. Grarup. Pointen med Videbæk Energiforsynings udmelding er derfor både at få prikket til Ringkøbing-Skjern Kommune og samtidig at få meldt noget ud til de lokale borgere, som lige nu betaler i dyre domme for deres individuelle opvarmningsløsninger.

- Vi ved godt, at det er om at holde sig til og smede, mens jernet er varmt, siger direktøren, som i øvrigt mener, at lignende løsninger som den, man har foreslået i Vorgod-Barde, med fordel kan tages i brug andre steder i landet – også nu, hvor der skal endnu mere fart på fjernvarmens udbredelse.

- Det fjerner en stor del af risikoen for de eksisterende forbrugere. Særligt hvis man er et amba-selskab, kan man forklare sine forbrugere, at de ikke påtager sig risikoen ude i de områder, hvor der stiftes et nyt selskab. Samtidig kan man levere billigere varme til et nyt område, end hvis de selv skulle starte op med investeringer i produktionsudstyr, forklarer han.

Intenst kapløb med varmepumper

Jan M. Grarup håber virkelig på, at projektet i Vorgod-Barde kan realiseres, men indtil videre ved han omtrent lige så lidt som de lokale borgere, forklarer han.

Samtidig ser han en række barrierer for projektet – nogen, som går igen i hele fjernvarmebranchen. Lige nu er man blandt andet midt i et intenst kapløb med individuelle opvarmningsløsninger såsom varmepumper.

- Det er noget af det, som er så træls. Alle dem, som bor i et potentielt fjernvarmeområde, kan egentlig bare vælge at installere en varmepumpe. Det skal ikke godkendes nogen steder. Det er lidt en anden sag, når man skal udrulle fjernvarme, for vi skal igennem projektgodkendelsen, siger han og fortsætter:

- Det er selvfølgelig en helt anden proces, fordi man skal anlægge infrastruktur, men når først den er på plads, giver fjernvarmen bare god mening, da man kan have så mange forskellige energikilder i produktionsmikset. Det værste, man kan gøre, er at agere i panik. Og det er nok desværre det, vi ser mange steder. Om man så har valgt den rette løsning, finder man først ud af efter nogle år.

Selvom han mener, at fjernvarmeområdet i Vorgod-Barde potentielt set kan risikere at blive udhulet af varmepumper, er hans umiddelbare forventning alligevel, at der vil være tilstrækkelig tilslutning til fjernvarmen.

Det skyldes blandt andet, at de lokale i byen sidste år fik stiftet bekendtskab med fjernvarmen og fordelene ved den.

Ressourcemangel giver usikker tidshorisont

Hvor lang tid det vil tage, før fjernvarmen potentielt kan komme til Vorgod-Barde, kan Jan M. Grarup endnu ikke komme med et bud på. Det skyldes selvfølgelig, at projektet stadig kun er på ideniveau. Dog er det på ingen måde nemmere at komme med forudsigelser med den fart, der er på i fjernvarmebranchen lige nu.

- Vi kender slet ikke til leverancetider på materiel og de udførende entreprenører. Alle står desværre lige nu og vil konvertere enormt mange til fjernvarme på kort tid. Det kommer til at beslaglægge alle de ressourcer, der er i branchen. Og det betyder, at det bliver et kapløb om, hvem der kommer først, siger han

For netop at få nogle tydeligere rammer og snarest muligt fortælle folk, om de kan få fjernvarme, foreslår direktøren, at man tager udgangspunkt i Varmeplan Danmark 2021, som er udarbejdet af Aalborg Universitet.

- Man kunne jo til en vis grad læne sig op ad den og arbejde med de områder i den, hvor fjernvarmen åbenlyst giver mening. Få meldt noget ud i de områder med det samme, og få defineret det grundlag, der skal være for at fjernvarme kan komme derud, lyder Jan M. Grarups forslag.

Han understreger samtidig, at man fra regeringens side er nødt til at komme med en form for finansieringsordning, som gør, at fjernvarmeselskaberne ikke skal løbe den enorme risiko, det er at udbrede fjernvarmen til et område, hvor grundlaget er usikkert.

- Enten det, eller også skal man kigge på at indføre en tilslutnings- eller forblivelsespligt. Det vil jo ikke koste samfundet noget, pointerer han.