Gå til hovedindhold
Digitalisering
Sektorintegration

Workshop om resultater fra HEAT 4.0

Dansk Fjernvarme lægger hus til en afsluttende workshop om de endelige resultater fra HEAT 4.0 og HEATman-projektet den 17. maj.

12. maj 2022
Ældre end 24 mdr.
Tekst af Mikkel Lysgaard, mil@danskfjernvarme.dk

Indhold

    HEAT 4.0 og HEATman-projektet har eksisteret i tre år og er nu blevet gennemført med gode resultater og testet af på tre varmeselskaber i Danmark. Det er derfor tid til at evaluere løsningerne og brede dem ud til andre varmeselskaber, der fokuserer på at effektivisere og optimere deres drift til det maksimale.

    Det sker på en workshop hos Dansk Fjernvarme i Kolding den 17. maj. Udover at præsentere deltagerne for resultaterne, kan du også høre, hvordan dit fjernvarmeselskab kan få gavn af de digitale værktøjer, som HEAT 4.0 har udviklet og tilbyder.

    Formålet med HEAT 4.0 har været udvikling af en samlet digital platform, der kan skabe synergi for hele fjernvarmesystemet dvs. mellem produktion, distribution og forbrug og mellem design, drift og vedligehold. Det gøres ved at kombinere de nyeste teknologier med forskningsviden.

    På workshoppen præsenteres du for de redskaber, som industrien og forskere har udviklet i samarbejde, og de resultater som de medvirkende varmeselskaber har opnået.

    Varmeselskaberne er generelt gode til driftsoptimering, men udfordringen i branchen er, at et varmeselskab råder over mange forskellige digitale softwaresystemer; SRO, prognoseværktøjer og målerdatabaser, der ikke snakker sammen.

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...