Chefkonsulent Kim Vejrup fylder 60 år
Chefkonsulent i Dansk Fjernvarmes kommunikationsafdeling Kim Vejrup fylder 60 år i dag den 31/3.

I dag kan chefkonsulent i Dansk Fjernvarmes kommunikationsafdeling, Kim Vejrup, fejre sin 60-års fødselsdag.
Kim er født i Roskilde, men opvokset i Sønderborg. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1993, hvorefter han i en periode boede og arbejdede på Bornholm – henholdsvis på Dagbladet Bornholmeren og TV 2 Bornholm.
I årene 1996 til 2005 arbejdede Kim Vejrup på Danmarks Radio, både på DR1 og DR2, som han var med til at lancere som kanal. Efter karrieren i DR har Kim Vejrup været informationschef i Danmarks Fiskeriforening og kommunikationschef i DGI, inden han i 2017 skiftede til Dansk Fjernvarme.
Kim Vejrup er i dag chefkonsulent med medlemskommunikation som sit primære arbejdsområde. Han er gift, har tre børn og bor i Kolding.
Skriv kommentar