EU tager CCUS dagsordenen til Aalborg

Når EU-Kommissionen den 27. og 28. november afholder sin årlige CCUS-konference i Aalborg, holder Dansk Fjernvarme et særligt vågent øje med, hvad der sker i forhold til EU-reguleringen af CCUS. Rammevilkårene vil nemlig få helt afgørende indflydelse på at kunne indfri potentialet for fjernvarmeselskaberne i Danmark.

Der er et stort potentiale for CO₂-fangst i fjernvarmen, hvor sektoren står for mere end halvdelen af det samlede danske potentiale for fangst af CO₂. Og netop EU-reguleringen af CCUS forventes at blive afgørende for at realisere potentialet. Det mener Jannick Hauschildt Buhl, der er områdechef for CCUS og PtX i Dansk Fjernvarme.

- Jeg ser frem til at drøfte fremtiden for CCUS med både danske og europæiske kolleger i løbet af to spændende dage i Aalborg. For mig er det særligt væsentligt at sætte fokus på, hvordan EU’s rammevilkår kan bidrage til at fremme fjernvarmesektorens interesser, så CO₂-fangst på eksempelvis affaldsenergianlæg og biomasseanlæg kan blive en realitet, siger han.

Fire opmærksomhedspunkter for Dansk Fjernvarme

Konferencen er arrangeret i samarbejde med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (KEFM) og er den tredje udgave af den årlige konference. På forhånd har Jannick Hauschildt Buhl udpeget fire elementer, som han mener, fjernvarmesektoren skal have et særligt fokus på.

Det første er EU’s Industrial Carbon Management Strategy, som Kommissionen forventes at offentliggøre senest i 1. kvartal af 2024 – altså om ganske få måneder. Der er tale om EU's samlede CCUS-strategi, og den forventes bl.a. at forholde sig til, hvilken rolle CCUS skal spille i EU frem mod 2050 samt hvilke initiativer, der kan blive nødvendige for at realisere denne fremtid.

Det næste punkt vil være det europæiske modsvar til amerikanernes Inflation Reduction Act (IRA). Den er allerede døbt Net Zero Industry Act (NZIA) og skal øge EU's konkurrencedygtighed inden for produktion af grønne teknologier og øge forsyningssikkerheden af energi i Europa.

- På CCUS-området må vi forvente, at NZIA vil stille krav til, hvor meget CO₂-lagringskapacitet, der skal etableres i EU, siger Jannick Hauschildt Buhl og peger på, at det har stor interesse for netop Danmark, der arbejder med planer om lagring både på land og i Nordsøen.

Troværdighed og gennemsigtighed

For det tredje nævner han, at arbejdet med vedtagelse af EU's kommende overordnede regulering af certifikater for negative emissioner nærmer sig den afsluttende fase. Og det har betydning for fremtidens fangst af biogen CO₂ på markedsvilkår.

- Såvel troværdigheden som gennemsigtigheden ved negative emissioner er helt grundlæggende, hvis det skal kunne certificeres som reelle klimabidrag. Og dermed også legitimere køb og salg af kreditter for negative emissioner, forklarer han.

Formålet med reguleringen er således - lidt forsimplet sagt - at skabe en række fælles, europæiske kriterier for, hvornår negative emissioner - eksempelvis gennem geologisk lagring af biogen CO₂ - kan certificeres som reelle klimabidrag.

Og endelig – for det fjerde – peger Jannick Hauschildt Buhl på, at EU på den lidt længere bane skal se på, om negative emissioner gennem eksempelvis geologisk lagring af biogen CO₂ fanget på biomasseanlæg eller affaldsenergianlæg kan integreres i EU’s kvotesystem, så man i princippet opnår samme værdiskabelse, som kvoten er værd på det pågældende tidspunkt.

- Det er virkelig spændende, fordi det kan blive en afgørende faktor i kommercialiseringen af teknologien – også selv om det forventes først for alvor at kunne tage effekt på den anden side af 2030, siger Jannick Hauschildt Buhl.