Fjernkøling på vej til Sydhavnen i Aarhus
Kredsløb begynder i Påsken på etableringsarbejdet med fjernkøling til kontorbygninger, hoteller og butikker på Sydhavnen.

Kredsløb trækker i arbejdstøjet henover Påsken for at etablere første strækning af det kommende fjernkølenet på Sydhavnen i Aarhus. Nettet skal levere køling til kontorbygninger, hoteller og butikker og kvittere med overskudsvarme til fjernvarmenettet.
I første omgang etableres en halv kilometer rør i Sydhavnen, der forbindes med Aarhusværket. Trafik til og fra Europaplads omdirigeres i den forbindelse fra om aftenen d.5. april – til om morgenen d. 8. april.
- Det var stort og nytænkende, da man for snart 100 år siden etablerede de første rør til det, der i dag udgør fjernvarmenettet. Nu starter vi et nyt kapitel med at etablere et fjernkølenet, så erhvervsbygninger, kontorer og hoteller kan få kølet deres bygninger på næsten samme måde, som man kender det fra fjernvarme, siger Bjarne Munk Jensen, der er adm. direktør hos Kredsløb.
- Det er et stort arbejde at etablere fjernkølerør i den størrelse, som vi skal have afsluttet inden for relativt kort tid. Derfor vil man kunne høre, at der arbejdes med maskiner, og der kører tung trafik til og fra pladsen.
Etablering i påsken
Arbejdet omfatter nedgravning af 500 meter fjernkølerør, og der etableres stikledning til kunderne ved Europaplads, ligesom belægning brydes op og reetableres. Netop derfor er helligdagene i Påsken valgt for at undgå gene for trafikanter i største muligt omfang.
Der bliver da også taget hensyn i etableringsperioden, der også strækker sig udover påskedagene, fortæller projektleder Lasse Kjelgaard Jensen.
- Det er et stort arbejde at etablere fjernkølerør i den størrelse, som vi skal have afsluttet inden for relativt kort tid. Derfor vil man kunne høre, at der arbejdes med maskiner, og der kører tung trafik til og fra pladsen. Dog vil vi gøre, hvad vi kan for at mindske generne og tage de fornødne hensyn ved fx at udføre det mest lydte arbejde i dagtimerne. Vi håber, at man vil bære over med os i den korte periode, vi har til rådighed, fortæller han.
Etableringsarbejdet på Sydhavnen er det første anlægsarbejde på det samlede fjernkølenet, der med tiden skal kunne forsyne større dele af Aarhus.
Skriv kommentar