Fjernvarme Fyn efterspørger klarhed om Fjernvarmepuljen
Selvom der er fuld gang i konverteringerne hos Fjernvarme Fyn, efterspørger man klarhed om de langsigtede rammer for fjernvarmeudrulningen. Lige nu bremser manglende vished om Fjernvarmepuljen nemlig indtil flere projekter.

Fjernvarme Fyn konverterede tre gange flere boliger til fjernvarme i 2022 end det foregående år.
Og i 2023 sigter en af Danmarks største fjernvarmeproducenter endnu højere. Man håber nemlig på at kunne byde velkommen til 4 gange så mange nye kunder som i 2021. Det svarer til næsten 2.000 fjernvarmekonverteringer.
Med fjernvarmens popularitet på Fyn – og i resten af landet for den sags skyld – bliver det i hvert fald ikke tilslutningen, der forhindrer Fjernvarme Fyn i at opnå det ambitiøse mål.
Seneste bevis på det findes på Nordfyn omkring Morud og Søndersø, hvor man på under en måned har opnået tilstrækkelig tilslutning i tre projektområder. Et resultat og en interesse, der ifølge forsyningschef Jakob Storm Rasmussen særligt kommer af, at borgerne længe har ventet på at kunne tilmelde sig.
- De nye områder ligger op til eksisterende fjernvarmeområder og har kunnet følge med i, at vi har tilsluttet nye kunder. I første omgang var vi desværre bare så pressede af at tilslutte kunder i vores fjernvarmeområder, at vi ikke kunne tage dem med, siger han og fortsætter:
- Men nu har vi omkring 95 procent tilslutning i mange områder i Morud og Søndersø, og kan derfor begynde at tage nye områder med.
Uklarhed om Fjernvarmepuljen bremser projekter
Nye fjernvarmeområder er der da også rigeligt at tage af – og ikke kun på Nordfyn. Lige nu er Fjernvarme Fyn i fuld gang med at konvertere Årslev og Sdr. Nærå syd for Odense, mens man i mere end 10 mindre byer eller byområder både nord, vest og syd for Odense stadig venter på at kunne åbne op for tilmeldinger.
Og en af hovedårsagerne til, at områdernes borgere må vente med at tilmelde sig fjernvarmen er, at Fjernvarme Fyn endnu ikke ved, om de kan få tilskud fra Fjernvarmepuljen. Puljen er nemlig allerede tom for i år – og det vides ikke, om staten poster flere penge i.
- De projekter, vi lige har sat gang i på Nordfyn, har fået tilskud. Dem søgte vi til før årsskiftet, og vi søger selvfølgelig også til de næste projekter, vi skal i gang med. Men det er ikke til at sige, om der kommer flere penge i kassen, siger Jakob Storm Rasmussen og fortsætter:
- I forvejen er det jo ikke ligefrem fordi, det er blevet billigere at lave fjernvarmen. Anlægsprisen er nok steget med 30 procent siden sidste år. Det betyder ikke, at fjernvarmen ikke stadig er konkurrencedygtig. Men puljen gør da, at flere kunder kommer med – hurtigere. Betænkningstiden bliver forkortet, selv med de normaliserede gaspriser, vi ser nu, lyder det fra forsyningschefen.
Kan ikke åbne for tilmelding endnu
Efter hans opfattelse er pointen med puljen blandt andet også, at man fremmer interessen for fjernvarmen og sørger for, at de mindre bysamfund med færre midler også kan komme med på den kollektive varme.
Og selvom det bestemt er en vigtig økonomisk fordel for et fjernvarmeprojekt at kunne få tilskud fra Fjernvarmepuljen, er den vished, som Fjernvarme Fyn – og borgerne – lige nu mangler, mindst lige så vigtig at have på plads.
Når man ikke ved, om man skal regne med et tilskud fra puljen, er det nemlig svært at melde ud, hvad det skal koste at få fjernvarme. Og det er en ret så afgørende oplysning at have klar, når man åbner op for tilmeldinger til et fjernvarmeprojekt.
- Vi har ikke ressourcerne til at kunne udføre projekterne lige nu – selv hvis vi fik et tilsagn om tilskud fra puljen. Men vi ville kunne tilbyde informationer til borgerne og en vished om, hvad fjernvarmen skal koste, siger Jakob Storm Rasmussen
Oplysninger, som har stor betydning, når man som fjernvarmeselskab skal sørge for, at borgerne ikke vælger andre, mindre fordelagtige opvarmningsformer.
- Samtidig står vi også usikkert med den tomme afkoblingspulje. De 8.000 kroner i tilskud er jo penge, som skal regnes med oveni de 20.000 kroner fra Fjernvarmepuljen.
Vil bremse konverteringsbølgen
Bliver der ikke postet flere midler i de vigtigste støttepuljer, betyder det ikke nødvendigvis, at Fjernvarme Fyns planlagte projekter må skrottes. I stedet vil man udbyde dem til en anden pris end planlagt – og dermed tage højde for det manglende tilskud.
- Jeg er helt overbevist om, at vi prøver at gennemføre projekterne alligevel. Det skylder vi kunderne, men vi må fortælle dem, at situationen har ændret sig, og at tilbuddet derfor bliver til anden pris, siger Jakob Storm Rasmussen og tilføjer:
- Indtil videre er vi dog ikke sikre, før vi har noget konkret i hånden. Men der er ingen tvivl om, at manglende midler vil bremse konverteringsbølgen. Og helt præcist hvor stor betydning det får, afhænger især af situationen på energimarkedet.
Mangler klare, langsigtede rammer
Spørgsmålet er så bare, hvad der kan erstatte midlerne, der mangler i Fjernvarmepulje, hvis konverteringsbølgen ikke skal bremses. Og ifølge Jakob Storm Rasmussen er svaret det samme, uanset om der er penge i kassen eller ej:
- Vi skal have nogle stabile, regulatoriske rammer, som forbliver de samme på lang sigt.
Forsyningschefen efterspørger dermed ikke nødvendigvis mere støtte til fjernvarmeudrulningen. I stedet mener han, at der er brug for en klarhed og vished om de rammer, som bliver udgangspunkt for fjernvarmekonverteringer i de kommende år.
Dermed får fjernvarmeselskaberne nemlig langt bedre vilkår, når projekterne skal planlægges, idet man ikke risikerer at blive bremset undervejs, fordi rammerne ændrer sig – eller der mangler midler i en tilskudsordning.
Afviser garanti- og ’ja tak’-ordning som løsninger
Udover dét brændende ønske, kan Jakob Storm Rasmussen ikke pege på nogle konkrete knapper, der kan skrues på. Han anerkender dog, at Fjernvarme Fyn som et stort selskab med mange års konverteringsprojekter på bagen, ikke kan sammenlignes med de mindre fjernvarmeselskaber.
Her er det særligt kommunikation og kundehåndtering med digitale værktøjer, som vil kunne gøre en forskel, mener han. Andre forslag som automatiske ’ja tak’-ordninger eller garantiordninger er ifølge ham ikke nødvendigvis gode ideer for alle.
- En ja tak-ordning slæber efter min mening over mod en tilslutningspligt – og det har vi aldrig praktiseret hos Fjernvarme Fyn. Om det er en nødvendighed kommer selvfølgelig meget an på prissætningen af produktet hos det konkrete fjernvarmeselskab, men i sidste ende kan det godt bliver starten på et dårligt kundeforhold, siger han og fortsætter:
- Hvad angår en garantiordning ville den selvfølgelig kunne hjælpe nogen, men den medfører også en risikovurdering, som jeg ikke tror, vi er villige til at lave. Vi skal også kigge os selv i spejlet som branche og anerkende, at der måske ikke skal være fjernvarme alle steder. Vi skal sikre os, at den samlede investering er bæredygtig – for ingen af os har interesse i at lave flere barmarksværker, lyder argumentet.
I stedet opfordrer forsyningschefen til, at man som mindre værk er opmærksom på de muligheder, der er for at få hjælp fra de større.
- Det er noget af det, vi er gode til i branchen: at udveksle erfaringer. Det er en af vores forcer, at kun ét selskab behøver at opfinde den dybe tallerken. Vi er nemlig ikke i konkurrence med hinanden, siger han.
Det kan ikke gå hurtigere - uden at blive dyrere
Tilskud eller ej – der er under alle omstændigheder rigeligt at lave resten af året for Fjernvarme Fyn. De nye områder sættes snart i gang, og herefter har man ikke kapacitet til flere udvidelser før til næste år.
- Der er også noget at lave i 2024, ’25 og ’26. Men kommer vi meget længere frem, tror jeg, at mange har fundet en anden løsning, så potentialet skal udfyldes inden, siger Jakob Storm Rasmussen.
Og måske kunne man godt arbejde hurtigere ved at udbyde nogle af fjernvarmeområderne på ny – og dermed potentielt få flere entreprenører ind på konverteringsopgaverne. Men skal man se realistisk på det, mener forsyningschefen ikke, at det er en reel mulighed.
- Vi må nok erkende, at det hele kører med en 110-112 procent lige nu. Det er ikke lige mit indtryk, at folk står i kø for at arbejde. De har rigeligt at lave, konstaterer han.
Selv hvis man kunne få noget projekteret og indhentet materialer til, ville det blive markant dyrere, lyder konklusionen. Mange faktorer skal nemlig regnes med i prisen – såsom oplæring af flere folk, tiltrækning af yderligere arbejdskraft og en større fejlmargin i arbejdsopgaverne.
Og før eller siden skal alle de vigtige opgaver, man har tilsidesat for fjernvarmeudrulningen, også genoptages. I Fjernvarme Fyns tilfælde er det særligt vedligeholdelsen af det eksisterende ledningsnet.
- Vi har doblet op på smede og svejsere – og udskudt alt, der hedder ledningsrenovering. Men det kan vi jo ikke blive ved med, siger Jakob Storm Rasmussen.
Skriv kommentar