Fusion mellem Aabybro og Jetsmark er afblæst – for nu

Der bliver ikke nogen fusion mellem fjernvarmen i Aabybro og Jetsmark lige med det samme.

Og for de i alt cirka 4.800 forbrugere – fordelt på omkring 1.800 i Jetsmark og 3.000 i Aabybro – betyder det, at man i bedste fald må vente lidt endnu, før man får glæde af de mange driftsfordele, en fusion tegner til at give.

Fusionen var ellers snublende tæt på at lykkes – men bedst som man kunne nå at snuse til målstregen, blev den nedstemt ved den anden og endelige behandling på Aabybro Fjernvarmes generalforsamling i september måned. 131 stemmer imod og 69 for.

Et lidt overraskende resultat, da forbrugerne i Jetsmark stemte klart ja til en sammenlægning – både til første og anden generalforsamling, mens forbrugerne i Aabybro også stemte ja på den første generalforsamling.

Og når nu der har været så god opbakning til forslaget om fusionen undervejs, ærgrer det bestyrelsesformand i Aabybro Fjernvarme, Bjarne Dahl, at det ikke lykkedes at trille bolden endegyldigt i mål.

Især fordi alle beregninger viser, at en fusion mellem de to selskaber i sidste ende vil resultere i billigere varme for begge parter.

- Samlet set vil det i Aabybro give en gevinst på tre millioner kroner hvert år i de 30 år, investeringen skal afskrives over. Og for Jetsmark vil man i løbet af kun fem år kunne komme ned på samme pris, som vi har i Aabybro i dag, og dermed spare omkring 3-4.000 kroner i et standardhus, fortæller han og fortsætter:

- Oveni det får vi også en gevinst i, at vi er flere til at betale for administrationen af varmeværket og bedre kan udnytte vores personale og IT-systemer.

Sætter hårdt ind på at komme i mål

Netop de fordele gør, at man ikke giver op så let – hverken i Aabybro eller Jetsmark. Bestyrelsen i Aabybro Fjernvarme har derfor besluttet, at man igen vil forsøge at få stemt sammenlægningen igennem til den kommende generalforsamling i februar måned.

Med 3.000 forbrugere i Aabybro var de cirka 200, som mødte op til seneste generalforsamling, slet ikke nok, siger Bjarne Dahl. Det gjorde nemlig, at en utilfreds gruppe af forbrugere kunne sætte en stopper for fusionen – også selvom det ikke nødvendigvis var flertallet af forbrugernes ønske, mener formanden.

Inden næste generalforsamling vil man derfor sætte gang i en intensiv informationskampagne for at sikre, at så mange forbrugere som muligt kender til fordelene ved en fusion og ved, hvor vigtigt det er at stemme.

- Vi vil gerne fortælle nogle positive historier om os selv og om sammenlægningen i den kommende tid. Samtidig får vi hjælp ude fra til at dykke ned i de sociale medier, så vi også der kan være med til at påvirke stemningen i lokalområdet. Vi må snakke godt for vores sag, siger han og fortsætter:

- For det bliver kun dyrere at have fjernvarme, hvis man ikke investerer i fremtiden. Det mener vi, at vi har bevist før – og det kan vi også se rundt omkring i branchen.

Giver et mere robust og fleksibelt varmeværk

Lykkes det at få stemt fusionen mellem de to varmeværker igennem i andet forsøg, skal to ledningsnet kobles sammen ved hjælp af en omtrent 10 kilometer lang transmissionsledning.

Det betyder, at det nye selskab vil få en helt anden robusthed og fleksibilitet i varmeproduktionen, end man har i dag. Og det betyder ikke mindst, at man kan udfase en del naturgas til fordel for mere bæredygtige varmekilder, fortæller Bjarne Dahl.

- Vi vil rigtig gerne af med gassen, så den kun skal bruges til spidslast eller til at producere el på gasmotorerne i Jetsmark, som kan meldes ind på elmarkedet. Grundlasten bliver så hovedsageligt biomasse suppleret med solvarme, da vi både i Aabybro og Jetsmark dækker cirka 25 procent af varmebehovet med solanlæg, siger han og fortsætter:

- Så vi får et godt samspil og flere forskellige varmekilder ind, fordi man i Jetsmark har langt bedre muligheder for at udnytte elnettet med gasmotorer og en elkedel.

Det er med andre ord et godt varmeværk, man får skabt, hvis det lykkes at overbevise nok forbrugere i Aabybro om at slå pjalterne sammen med Jetsmark.

Fusionen var oprindeligt planlagt til at træde i kraft den 1. januar 2024. Hvornår det helt præcist bliver i stedet – hvis altså forslaget går igennem – har man endnu ikke besluttet.