Gå til hovedindhold
Energipriser

Gaspris gik fredag under 50 Euro per megawatt-time

Fredag morgen kom prisen på europæisk naturgas for første gang i 17 måneder under 50 Euro pr MWh på gasbørsen i Amsterdam.

17. feb. 2023
Ældre end 24 mdr.
Tekst af Niklas Lindstrøm Jørgensen, nlj@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Gasprisen fortsætter med dykke, og fredag morgen kom prisen for første gang i 17 måneder under en nærmest magisk grænse, da prisen landede på 49,5 Euro per MWH. Det beretter EnergiWatch.

    Der er tale om prisen på den toneangivende naturgasfuture, TTF, der omkring 8.30 blev handler til den laveste pris siden august 2021. Future-prisen er ifølge EnergiWatch faldet med 35 procent alene i 2023, mens prisen er faldet med 85 procent, siden den toppede i august 2022.

    Gasprisen ramte sit toppunkt den 26. august 2022, hvor den stod i 339,20 Euro per MWH. For knap to år siden – i marts 2021 – var prisen helt nede på 15,53 Euro per MWh.

    Det er en kombination af en række faktorer, der sender gasprisen ned for tiden. Gaslagrene er over hele Europa fyldt godt op, og samtidig har Vesteuropa været begunstiget af milde temperaturer for årstiden. Dertil kommer, at husholdninger og industri har formået at spare på forbruget af naturgas.

    Andre klikkede på...