Gå til hovedindhold
Varmekilder
Biomasse

Gratiskvoter og bæredygtig biomasse

Energistyrelsen har udsendt informationer om næste runde ansøgning af gratiskvoter på CO2-kvote området. Hvis man ønsker at modtage gratiskvoter i næste periode 2026-2023, skal der ansøges i foråret 2024.

30. nov. 2023
Tekst af Rune Birk Nielsen, rbn@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Ingen gratiskvoter til anlæg med mere end 95% biomasse

    Bemærk, at grænsen for hvornår et anlæg med biomasse er kvoteomfattet, som noget nyt er 95% biomassebrændselsinput. Det måles som et gennemsnit over perioden 2019-2023. Selvom man har anvendt en mindre andel fossilt brændsel sammen med biomassen, er anlægget derfor ikke længere nødvendigvis kvoteomfattet. Når et anlæg ikke er kvoteomfattet, kan der ikke søges gratiskvoter for varmen produceres på det pågældende anlæg.

    Ændringen skyldes en opdatering af kvotedirektivet, der trådte i kraft i foråret. Idet det er historiske data der lægges til grund for de 95% gennemsnitlig biomassebrændselsinput, og ændringen er sket i slutningen af perioden, har det været vanskeligt at planlægge efter den nye grænse. Omvendt må vi konstatere, at et mindre omfang af gratiskvoter til anlæg, der allerede har omlagt til CO2-neutralt brændsel, betyder at den samlede pulje af gratiskvoter i højere grad kan tildeles til de anlæg, hvor fossile brændsler fortsat er nødvendige. Samtidig giver det et lidt større manøvrerum i forhold til valg af brændsler for anlæg med en stor andel biomasse, som ikke ønskes kvoteomfattet. Vi kan glæde os over, at fjernvarmen, i modsætning til andre brancher, indtil videre står til at beholde systemet med gratistildelingen af kvoter.  

    Bæredygtig biomasse skal være dokumenteret

    For biomasseanlæg, som er kvoteomfattede, kan der fortsat søges om gratiskvoter. Dog skal man, som noget nyt fra 2023, kunne dokumentere at den anvendte biomasse lever op til gældende bæredygtighedskrav. Der er alene tale om bæredygtighedskravene fra VE-direktivet, og altså ikke de strammere danske krav. Kan man ikke dokumentere bæredygtighed, opfattes den andel af biomassen, der ikke er dokumenteret korrekt, som fossil. Dermed skal der returneres kvoter for en eventuel andel af biomassen som har mangelfuld dokumentation.

    Indberetningstidspunktet for CO2-kvoter og bæredygtig biomasse ligger desværre samtidig d. 31. marts. Hvis muligt, vil det være en fordel af have afsluttet verifikation af biomasse inden kvoteverifikators besøg.

    Ansøgning om gratiskvoter

    Energistyrelsen vil uddybe ansøgningsprocessen på deres roadshows, der normalt ligger i starten af året, ligesom Dansk Fjernvarme vil supplere med vejledning.

    Hvis man tidligere har modtaget gratiskvoter, bør man allerede have en overvågningsmetodeplan (MMP), der indgår i den årlige gennemgang med ekstern verifikator forud for indberetningen i marts. I forbindelse med ansøgning om gratiskvoter, skal der suppleres med en basisdatarapport (BDR) med udledningsdata for årene 2019-2023. Driftsleder får besked, når skabelon er tilgængelig i EnergiData Online. Basisdata danner grundlag for de benchmark-værdier EU tildeler gratiskvoter ud fra.

    Endelig skal der foretages ny verifikation inden indsendelse af ansøgning om gratiskvoter.

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...