Grenaa Varmeværk satser stort på egen strøm

Grenaa Varmeværks varmeproduktion har de seneste år gennemgået en grøn transformation. Den har foreløbig resulteret i en kombination af fliskedler, solvarme og varmepumpe, der leverer varme til 5.650 forbrugere.

– I 2020 nåede vi en situation, hvor vi kunne producere helt grøn varme på vores anlæg. Men vi stod samtidig over for en forhandling om en 10-årig PPA-aftale om strøm. Vi ønskede budgetsikkerhed for vores udgifter til strøm i form af en fastprisaftale. Men hvis nogen kunne få en god forretning ud af at indgå en 10-årig aftale med os, så skulle vi måske hellere producere strømmen selv og så at sige indgå en fastprisaftale med os selv, siger direktør Søren Gertsen, Grenaa Varmeværk.

Som tænkt, så gjort, i 2021 blev der taget beslutning om at etablere et solcelleanlæg hos Grenaa Varmeværk – formedelst en investering på 35 millioner kroner. I oktober 2022 blev 40.000 kvadratmeter solceller taget i brug. Forventet og garanteret årlig elproduktion: 6,2 millioner kWh.

– Der er indgået en garantiaftale med vores leverandør om, at leverandøren for egen regning stiller flere solceller op, hvis vi ikke når den garanterede produktion, siger Søren Gertsen.

Han måtte dog konstatere, at ikke mange leverandører ønskede at byde på opgaven.

– Sammen med COWI inviterede vi fire leverandører af solceller til at afgive tilbud. Kun to af dem endte med at byde på opgaven, og den ene af dem er siden gået konkurs. Til gengæld har vi været meget tilfredse med vores leverandør, og vi planlægger en udvidelse af vores solcellekapacitet i løbet af 2023, så vi når op på en årlig produktion på 10 millioner kWh i 2024, siger Søren Gertsen videre.

100 kr. per MWh varme

Den samlede investering for solceller bliver på 54 millioner kroner. Finansieringen sker via realkreditlån, da anlægget er etableret i henhold til elforsyningsloven. Gevinsten er en produktionspris for 1 MWh varme på 100 kroner, når produktionen foregår med varmepumpe.

Regnestykket ser således ud: Produktionsprisen på strøm er 35 øre per kWh. Det skal divideres med 3,5 på grund af COP-faktoren i varmepumpen. Det giver en varmepris på 10 øre per kWh eller 100 kr. per MWh varme. Dertil skal tillægges 15 kr. pr. MWh til vedligehold af varmepumpen.

– En varmepris på 100 kr. per MWh er meget billig, ikke mindst hvis man sammenligner med naturgas, som i perioder har ført til varmepriser på op mod 1.000 kr. per MWh, siger Søren Gertsen.

Han forventer endvidere, at Grenaa Varmeværk vil kunne sælge op mod 2,1 million kWh strøm om året.

– Men for os handler det ikke primært om at tjene penge på elmarkedet, det vigtigste er at holde varmeprisen nede, ved at vi kan producere vores egen strøm, siger han videre.

Forudsætningen for investeringen er et regnestykke med en elpris på 90 øre per kWh, når den sælges på Nord Pool.

– Elprisen svinger meget, men det seneste år har vi set meget høje elpriser, helt op til 3-4 kr. per kWh. Vi har lagt en konservativ og forsigtig pris som grundlag for vores beregninger. Vi har et 25-årigt realkreditlån, så det er vores tilbagebetalingstid, og det er jo fordelen for varmeselskaber, at vi kan tænke på den lange bane, og det er med til at minimere risikoen for investeringen og dermed varmeprisen, siger Søren Gertsen.

En vigtig forudsætning for en god business case er desuden, at man kan operere med nettoafregning på den del af strømmen, man selv bruger, hvilket indebærer, at man ikke betaler nettariffer.

Vindmølle på ønskelisten

Solcellerne vil kunne dække elforbruget til varmeproduktion hos Grenaa Varmeværk om sommeren, hvor der samtidig vil kunne sælges strøm til nettet. Om vinteren vil det være nødvendigt at købe strøm. I hvert fald indtil videre. For i 2023 idriftsættes en udvidelse af solcelleanlægget – og på sigt skal der måske etableres en 2 MW vindmølle i Grenaa.

– Vi har indledt drøftelser med kommunen, som skal give tilladelsen til en vindmølle. Vi har kig på at kunne købe en brugt tysk vindmølle på måske 2 MW, der vil kunne øge vores strømproduktion, så vi i endnu højere grad bliver selvforsynende med strøm. Med både solceller og vindmølle vil vi kunne producere strøm mange flere dage om året end med kun sol, siger Søren Gertsen.

I dag udgør flis cirka 74 procent af varmeproduktionen i Grenaa, men på sigt skal den andel – med hjælp fra egen strømproduktion – reduceres til cirka 50 procent, mens andelen af varmeproduktionen på ikke mindst varmepumper baseret på overskudsenergi skal øges.

– Vi har et ønske om at mindske varmeproduktionen på flis og øge produktionen på varmepumper og en måske kommende elkedel, der bruger vores egen strøm. Mindre brug af fliskedlerne vil have afledte gevinster i form af mindre slid og vedligehold, dermed en levetidsforlængelse foruden sparede udgifter til flis, siger Søren Gertsen.

Hvis planen går i opfyldelse, vil det betyde, at halvdelen af varmen i fremtiden kommer fra varmepumpe, solvarme og elkedel. Og at Grenaa Varmeværk set hen over et helt år dækker hele sit eget strømforbrug plus lidt til.

Vigtige forudsætninger

Søren Gertsen vurderer, at andre varmeselskaber med fordel vil kunne etablere egenproduktion af strøm, selv om der er flere forhold, man skal være opmærksom på, og som kan afgøre, om en business case er holdbar.

– Vi har været begunstiget af flere faktorer, dels at den jord, hvor vi etablerede solcellerne, allerede var udlagt til erhverv, dels at de transformere, som vi anvender, allerede var omfattet af effektrettigheder, så vi kunne erhverve anlæggene for købsprisen uden at skulle kompensere netselskabet. Men forhandlingerne med netselskabet er nok den del af processen, som har krævet mest tid og ressourcer, forklarer Søren Gertsen og fortsætter:

- Vi har også en skattemæssig status, så vi reelt ikke skal betale skat af vores elsalg, selv om vi principielt er skattepligtige. Som varmeproducent er elproduktion og salg nyt land for os – både lovgivningsmæssigt, teknisk og kommercielt – så man skal forvente at bruge ekspertbistand undervejs. Jeg ved ikke, om alle varmeselskaber med fordel vil kunne etablere egenproduktion af strøm, men jeg vil tro, at mange flere end i dag vil kunne høste de gevinster, som vi er på vej til, siger Søren Gertsen.