HOFOR: Erhvervsejendomme kan spare millioner på varme

Det koster hvert år millioner af kroner, fordi københavnske kontorejendomme enten indstiller deres varmecentraler forkert eller har defekte varmecentraler. Mindst 25 procent af ejendommene kan således spare penge, hvis de får rettet op på det.

- Det betyder, at de skal have tilført mere fjernvarmevand for at få tilstrækkelig energi til opvarmning af ejendommen. Og når gennemstrømningen af fjernvarmevandet i bygningen stiger, så stiger varmeforbruget ofte også. Det kan ses på varmeregningen, der kan være cirka fem procent højere end nødvendigt, siger Områdechef for Fjernvarme i HOFOR, John Halkjær Christensen, i en pressemeddelelse.

Varmecentralen sidder typisk i kælderen, hvor den sender fjernvarmen rundt i bygningen. Jo dårligere varmecentralen fungerer, jo dårligere udnyttes varmen i fjernvarmevandet, og jo varmere vand sender den retur ud i fjernvarmesystemet.

Forsyningen er truet

De mange dårligt fungerende varmecentraler har også konsekvenser for fjernvarmesystemet i København.

John Halkjær Christensen forklarer, at jo dårligere varmecentralerne fungerer, jo mere vand skal varmeværkerne pumpe rundt i fjernvarmesystemet i København. Det øger tabet af varme i fjernvarmenettet og koster ekstra strøm til at pumpe vandet rundt til kunderne. Og kraftvarmeværkerne mister effektivitet, så de skal bruge mere energi til at producere fjernvarme.

- Budskabet om at spare på energien ved at få indstillet varmecentralen korrekt er ekstra vigtigt i en tid, hvor den europæiske energikrise ikke er ovre. Dårligt justerede varmeanlæg vil altid lægge et større pres på fjernvarmesystemet, når det er koldt, og vi skal fordele varmen rundt til kunderne, siger John Halkjær Christensen og tilføjer, at det i yderste konsekvens kan blive svært for HOFOR at levere varme til alle, hvis flere varmecentraler begynder at køre dårligt.

Merbetaling som incitament til at udnytte varmen bedre

Kontorejendomme, der udnytter fjernvarmen dårligt, kan udover den større varmeregning også risikere at få en ekstraudgift - en såkaldt merbetaling - på mange tusinde kroner årligt. Samlet betalte 25 procent af cirka 1300 københavnske kontorejendomme sidste år omkring fem millioner kroner i merbetaling.

Formålet med merbetalingen er ifølge områdechefen at give kunderne incitament til at få indstillet varmecentralen korrekt og dermed udnytte fjernvarmen bedre.

- Jo dårligere varmen udnyttes, jo større merbetaling får man som kunde. Det gælder både erhvervs- og privatkunder. Man kan modsat også få en bonus, hvis man har en velfungerende varmecentral og er god til at udnytte varmen, konstaterer John Halkjær Christensen og tilføjer, at merbetalingen kommer oven i regningen for det ekstra varmeforbrug, som et dårligt justeret anlæg kan medføre.