Gå til hovedindhold
Konverteringer
Medlemmer

Kredsløb regner fortsat på fjernvarme i Lillering

Det aarhusianske forsyningsselskab har til gengæld afskrevet muligheden for fjernvarme i landsbyerne Fårup og Hørret.

20. dec. 2023
Tekst af Kim Vejrup, kve@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Siden december sidste år har Kredsløb undersøgt muligheden for at bringe fjernvarmen til landsbyerne Fårup, Hørret og Lillering i Aarhus kommune. Her og nu konstaterer Kredsløb, at man fortsætter med beregningerne for et muligt projekt i Lillering.

    Derimod afskriver Kredsløb nu muligheden for fjernvarme til såvel Fårup som Hørret, der begge to – ganske som Lillering – er kendetegnet ved forskellige varmekilder.

    Undersøgelserne viser nemlig, at projektet med fjernvarme til Fårup og Hørret er for stor en økonomisk investering for både mulige kunder og for Kredsløb som selskab. Dermed er der ikke et grundlag for at udforme konkrete projektforslag til de to byer.

    - Som forsyningsselskab vil vi gerne påtage os et ansvar i at bidrage til en accelereret udrulning af fjernvarmen, der hvor det kan lade sig gøre, inden for de rammer vi er underlagt, og der hvor det giver mening for både kunder, selskab og samfund, når man ser på de fysiske forhold, økonomi, og hvordan et område kan indgå i den eksisterende forsyning, forklarer fjernvarmechef i Kredsløb, Elsebeth Arendt, i en pressemeddelelse.

    Da man stadig helt indledningsvist undersøger et grundlag for at etablere et projekt i Lillering, kan man endnu ikke sige noget om pris, og hvor stor tilslutning der skal til at for at kunne gøre fjernvarmen til virkelighed.

    Kredsløb forventer at have en konklusion klar for Lillering i løbet af de første måneder i det nye år.

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...