Lagring er et stærkt strategisk redskab

Den grønne omstilling er i høj grad baseret på vedvarende energi fra sol og vind. Det betyder, at både energiproduktionen og elpriserne svinger – og den kombination giver lagring en rolle at spille hos fjernvarmeselskaberne.

Sådan lyder konklusionen fra Jens Chr. Nielsen, chefkonsulent i Dansk Fjernvarme.

– Lagring skal ses i samspil med den øvrige energiproduktion. I sig selv giver lagring ingen energi, men den giver værdi, for med lagring kan selskaberne gemme varmen til timer med høje energipriser eller bedre udnytte fjernvarmeselskabets egne produktionsanlæg, siger han og tilføjer, at lagre er særligt interessante for varmeselskaber, der bruger eller sælger el med variabel pris.

Det svingende elmarked

I 00’erne, da kraftvarmen var i fremdrift, kørte anlæggene, når elpriserne var høje, og så blev varmen gemt i store akkumuleringstanke. Afhængigt af årstiden og varmeforbruget kunne energien gemmes i alt fra få timer op til flere dage. De største lagre kan gemme energi fra sommer til vinter.

I takt med at flere varmeselskaber investerer i elkedler og varmepumper, er varmelagrene igen et centralt værktøj til at sikre lave priser og en balanceret produktion. Nu aktiveres varmepumper og elkedler, når elpriserne er lave. Igen kan varmen gemmes til senere.

Samspil med øvrig varmeproduktion

Ud over at se på elmarkedets muligheder er det vigtigt, at lageret ses i samspil med produktionsanlægget.

– Om vinteren kan lagrene eksempelvis bruges strategisk til at reducere morgenlasten, fordi de kan træde ind i stedet for spidslastanlæg med dyre, og nogle gange også fossile, brændsler, fortæller Jens Chr. Nielsen.

Ofte vil varmeværkernes mindste produktionsanlæg være større end varmebehovet om sommeren. Da kan det i nogle tilfælde give mening at drive kedlen med en optimal virkningsgrad, fylde energien på lageret og så lade kedlen stå standby for en periode, til der igen er plads på lageret.

I andre tilfælde kan det give mening at presse en varmepumpe lidt ekstra, når elprisen er lav, selv om det måske betyder en dårligere virkningsgrad. Med en lav elpris kan det samlet være en god forretning – for når varmen leveres ved højere temperatur, kan der lægges en større mængde varme på lageret. Derved bliver den samlede varmepris lavere, på trods af at virkningsgraden ikke er optimal.

Teknologiske muligheder

Når det handler om valg af teknologi, gælder det for fjernvarmeselskaberne, ifølge Jens Chr. Nielsen, eksempelvis om at overveje temperaturniveauet. Lagre med temperaturer under 100 ˚ C er ofte tilstrækkelige til fjernvarme, mens lagre med højere temperaturer kan bruges til dampproduktion og dermed for eksempel til elproduktion via en turbine.

– Hvis varmen lagres ved en lav temperatur, kræver det typisk mere plads, end hvis den gemmes ved en højere temperatur. Det bør være en central overvejelse i forbindelse med udnyttelse af overskudsvarme og varmepumper, der ofte drives bedst ved lavere temperaturer, siger Jens Chr. Nielsen.

Der er flere forskellige termiske lagre på markedet og under udvikling baseret på forskellige teknologier. Eksempelvis lagring i salt, sten og vand. Nogle teknologier fungerer med varmetransmission, andre er baseret på faseskift i for eksempel salt eller olie.

Teknologierne har forskellig modenhed og forskellige fordele og ulemper. Lagerkapacitet, lade- og afladningseffekt, fysisk størrelse, plads og pris er afgørende parametre for valget af teknologi.

– Termiske lagre er relativt billige per lagret energienhed set i forhold til elektriske batterier. Og de er ofte fornuftige i forhold til den effekt, de lades og aflades med. Men konkurrencen fra elektriske batterier bliver interessant at følge i den kommende tid. Så længe varmebehovet og energipriserne svinger, vil der dog være god mening i at lagre varme og tænke det ind i fjernvarmeselskabets setup, siger Jens Chr. Nielsen.

Denne artikel har været bragt som en del af et tema om lagring i magasinet Fjernvarmen i december 2023.