Landsbyer går sammen om egen varmeforsyning

Der er grøde i omstillingen fra fossil opvarmning til grøn fjernvarme. Det gælder også for de mange mindre bysamfund, hvor den klassiske fjernvarmemodel ikke kan lade sig gøre, og hvor det i stedet handler om at lave fjernvarme i mindre skala.

Dansk Fjernvarme vurderer således, at der lige nu er omkring 50 landsbyer, der overvejer at etablere sin egen, fælles varmeforsyning for at blive fri for naturgas eller olie til boligopvarmning.

Det er en god idé, lyder det fra Dansk Fjernvarme. Seniorkonsulent Søren Magnussen fortæller, at der er flere faktorer, der afgør, hvorfor fælles egen varmeforsyning i det enkelte lokalsamfund er attråværdigt.

- Det vil på lang sigt være både den nemmeste og billigste varmeforsyning for byen. Det har vist sig rundt om i landet, hvor der findes en masse mindre velfungerende fjernvarmeområder, der er etableret for mange år siden. Her har fjernvarmen været en buffer midt i den energikrise, der bragede løs hele 2022 med meget høje energipriser til følge, fortæller han.

Ingen nedre grænse

Medlemmerne af Dansk Fjernvarme har accelereret omstillingen det seneste år, så rekordmange danskere – 58.000 boliger - i 2022 fik fjernvarme. Og det nye er, at det ikke længere nødvendigvis alene er på den klassiske facon, hvor fjernvarmenettet bliver udvidet til omfatte flere boliger.

Der i stedet tale om, at flere og flere mindre samfund får mulighed for at etablere fælles varmeforsyning – fx i form af en varmepumpe og en lagermulighed – som kan sikre både grøn og stabil varme.

- Der er i princippet ikke længere en nedre grænse for, hvor mange tilslutninger der skal til for at etablere sin egen varmeforsyning. Det kan være blot et par husstande, der deler en varmecentral i form af en større varmepumpe eller et halmfyr fra nabogården, forklarer Søren Magnussen, der dog understreger vigtigheden af, at det skal være ”sunde” landsbysamfund.

- Fjernvarme kan i sig selv ikke fremtidssikre et mindre bysamfund. Men det kan være en faktor der gør, at byen på længere sigt har større chancer for at overleve. Fx kan man undgå, at husene bliver usælgelige, fordi de har fossil opvarmning, lyder det fra Søren Magnussen.

Der er som nævnt flere eksempler fra de senere år med mindre bysamfund, der har etableret egen varmeforsyning, og det er også noget, som fjernvarmeselskaberne arbejder med nu. Fx TLV Forsyning på Djursland, der er på vej med etablering af selvstændige varmeenheder i tre små landsbyer omkring Randers eller Odsherred Forsyning, der er i gang med at etablere noget lignende i deres område.

Fagkundskaben bakker op

Det er også noget, som fagkundskaben bakker op om. Professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet ser således også et stort potentiale i løsningen med lokale varmeanlæg.

- Vi ved, at 50 til 100 husstande godt kan have lokale fjernvarmeanlæg, hvor de kan have god økonomi i det. Der er et kæmpe potentiale for at få mere naturgas ud og samtidig have mere tryghed i forhold til varmeregningen, siger han ifølge Ritzau til DR.

Søren Magnussen peger dog på, at man i de mindre bysamfund skal være klar på, at der skal være en vis andel af boligerne, der går med i projektet for at gøre det rentabelt både her og nu og på længere sigt.

- Som hovedregel skal minimum 80 % af alle husstande tilmelde sig i nye fjernvarmeområder, ellers er det sjældent rentabelt. Samtidig skal man lokalt være indstillet på at finde midler, der kan betale for at udarbejde et projektforslag efter varmeforsyningsloven, siger Søren Magnussen.

Derefter er det også vigtigt, at der enten er erfarne fjernvarmekompetencer til stede lokalt for at løfte projektet ud i virkeligheden. Alternativt skal man kontakte fx et fjernvarmeselskab i lokalområdet eller andre om et formaliseret samarbejde.