Medlemsundersøgelsen: Så er det sidste chance!
Fristen for svar på Dansk Fjernvarmes årlige medlemsundersøgelse er søndag den 19. marts – svarprocenten nærmer sig 50 procent.

Dansk Fjernvarme har for nogle uger siden sendt et elektronisk spørgeskema til samtlige medlemmer for at få input til, hvordan brancheorganisationen kan imødekomme medlemmernes behov og ønsker på bedst mulig vis.
Svarfristen nærmer sig nu – sidste frist for svar er søndag den 19. marts – og der er ganske fin respons, viser de foreløbig opgørelse. Svarprocenten er torsdag morgen på 42 procent – men det vil naturligvis være endnu bedre, hvis den kommer højere op.
I år er spørgeskemaet som noget nyt alene sendt til driftsledere og direktører – bestyrelsesformændene er således ikke en del af grundlaget for at afgive svar.
Vi spørger ind til mange emner
For at kunne på- eller afvise en udvikling i medlemsarbejdet vil spørgeskemaet hvert år bestå af nogenlunde de samme spørgsmål. Det betyder, at medlemmerne formentlig vil kunne nikke genkendende til langt de fleste spørgsmål og områder, der bliver spurgt ind til i Medlemsundersøgelsen.
Som de forrige år skal medlemmerne således forholde sig til, hvordan de opfatter Dansk Fjernvarmes omdømme, interessevaretagelse, faglige aktiviteter og serviceydelser. Dertil kommer en bedømmelse af Dansk Fjernvarmes medlemskommunikation og den generelle service.
Medlemmerne har som nævnt frem til den 19. marts til at svare og sende spørgeskemaet tilbage. Herefter bliver resultaterne bearbejdet, inden de bl.a. vil blive inddraget i afviklingen af den ordinære generalforsamling den 27. april.
Hvis I ikke har modtaget mail om medlemsundersøgelsen – eller den er bortkommet - kan I kontakte Signe Matzen på sim@danskfjernvarme.dk

Signe Matzen
Barsel indtil marts 2026
Mobil: +45 30 90 52 97
E-mail: sim@danskfjernvarme.dk
Skriv kommentar