Nyt om beregningsforudsætninger og skatteforvridningstabet
Energistyrelsen meddeler, at der hverken kommer nye samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger og eller ændring i skatteforvridningstabet i 2023.

INDSÆT BRØDTEKST HER
HUSK at vælge relevant tag (emneord) under Si
Dansk Fjernvarme er blevet orienteret om, at Energistyrelsen har besluttet, at der ikke kommer nye samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger til de samfundsøkonomiske beregninger i 2023.
Samtidig viser en opdatering af Finansministeriets vejledning til samfundsøkonomisk konsekvensvurdering, at der er sket en ændring af skatteforvridningsfaktoren, der nu sættes til 1,0. Det betyder i praksis, at der ikke skal indregnes skatteforvridning i samfundsøkonomiske analyser.
Først nye beregningsforudsætninger i 2024
Det er nu blevet besluttet, at der ikke udgives en ny version af de samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger i indeværende år. Næste version af forudsætningerne forventes udgivet i første kvartal af 2024. Yderligere information om processen frem mod udgivelsen følger, meddeler Energistyrelsen.
Energistyrelsens Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet beskriver den beregningsmetode, der skal anvendes ved samfundsøkonomiske analyser af projekter på energiområdet, og særligt til udarbejdelse af projektforslag, som skal leve op til varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsens krav til varmeforsyningsprojekter. Der er ikke aktuelle planer om at opdatere Energistyrelsens vejledning.
Skatteforvridning bortfalder i en periode
I juni 2023 udgav Finansministeriet en revideret vejledning i udarbejdelse af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger, og opdaterede ved samme lejlighed nøgletalskataloget. Materialet kan findes på Finansministeriets hjemmeside.
Udover at der er indarbejdet nogle allerede tidligere udmeldte ændringer eksplicit i den opdaterede udgave af vejledningen fra Finansministeriet, er der ændret i retningslinjerne for, hvordan skatteforvridning fremadrettet skal indregnes.
Med Finansministeriets nye vejledning er det udmeldt, at skatteforvridningsfaktoren fremadrettet sættes lig 1. Det betyder, at der fremover ikke skal indregnes skatteforvridning i samfundsøkonomiske analyser.
Konsekvensen er, at det skulle blive lettere at få gennemført diverse projekter, hvis projektet skal holdes op mod CO2-udledende brændsler som f.eks. naturgas, da statens afgiftstab ikke skal indregnes.
Man kan læse mere om samfundsøkonomiske analyser, vejledninger, beregningsforudsætninger mv. på Energistyrelsens hjemmeside: www.ens.dk.
Skriv kommentar