Gå til hovedindhold
Sikkerhed & Arbejdsmiljø
Medlemmer
Produktion

Nu kan du tage din arbejdsmiljøuddannelse hos Dansk Fjernvarme

Det nye tilbud om en arbejdsmiljøuddannelse er tilpasset forsyningssektoren, så du bliver klædt på til din rolle, dit ansvar og dine opgaver som arbejdsmiljørepræsentant eller arbejdsleder.

22. jan. 2024
Tekst af Kim Vejrup, kve@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Som noget helt nyt udbyder Dansk Fjernvarme nu arbejdsmiljøuddannelse for arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere med særligt fokus på din hverdag i forsyningsbranchen. Uddannelsen bliver skudt i gang i begyndelsen af marts i Fjernvarmens Hus. 

    Underviseren fra Crecea har stort branchekendskab, og du kan tage uddannelsen sammen med andre fra branchen, som står med nogle af de samme arbejdsmiljømæssige udfordringer, som dig og dine kolleger.

    Dermed kan du, udover at kunne få relevant sparring på aktuelle arbejdsmiljøudfordringer, også få et netværk med andre ligesindede.

    På arbejdsmiljøuddannelsen lærer du blandt andet om, hvad din rolle er, hvordan du skal samarbejde med andre i en arbejdsmiljøorganisation, hvordan du kan være med til at håndtere udfordringer i arbejdsmiljøet, og hvordan det forebyggende arbejdsmiljøarbejde kan gennemføres.

    Dagene foregår med konkrete øvelser, der tager udgangspunkt i de tilmeldte virksomheder. Det forventes, at man deltager aktivt i undervisningen og gruppearbejdet i de 22 timer, uddannelsen samlet set varer. Mellem de to første dage og dag tre er der en hjemmeopgave. Du skal regne med at bruge 2-3 timer på hjemmeopgaven.

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...