Gå til hovedindhold
Produktion

Overskudsvarme giver mange fordele for Hobro Varmeværk

Hobro Varmeværk bruger overskudsvarme som katalysator for at hente nye varmekunder, og overskudsvarmen bidrager samtidig til at fastholde lokale arbejdspladser.

1. mar. 2023
Ældre end 24 mdr.
Tekst af Niklas Lindstrøm Jørgensen, nlj@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Lidt mere end 30 procent af varmen til de godt 2500 forbrugere under Hobro Varmeværk kommer i form af overskudsvarme fra tre lokale virksomheder. Og driftsleder Mikkel Grathe kunne på Regionalmødet i Sæby fortælle, at overskudsvarmen har mange positive effekter for fjernvarmeselskabet.

    For det er ikke kun overskudsvarmen til fjernvarmenettet, der er et positivt bidrag i sig selv. Leverandørerne tjener på at levere overskudsvarmen, og den indtægt bidrager til, at virksomhederne bliver i Hobro og fastholder lokale arbejdspladser, og samtidig har varmeværket brugt den grønne overskudsvarme til at hverve nye kunder – både private og andre industrivirksomheder.

    - Det er og har været et kæmpe plus for Hobro Varmeværk, når vi skal sælge vores konverteringsprojekter. For selv om nogle måske er lidt skeptiske i starten, så bliver de ofte positive, når de hører, at de får grøn overskudsvarme, der samtidig sikrer arbejdspladserne lokalt, forklarede Mikkel Grathe.

    Konkret har Hobro Varmeværk siden 2015 arbejdet med at konvertere store områder af byen, så de – formentlig om fem-seks år – får stort set hele byen på fjernvarme. I 2022 konverterede man næsten 400 enheder; tallet bliver formentlig lidt højere i 2023, og sådan fortsætter det i de kommende år.

    - Det hjælper, når vi skal sælge fjernvarmen, hvis vi fortæller, at vi bidrager til at fastholde de lokale arbejdspladser, når vi aftager overskudsvarmen. Potentielle kunder ved, at deres onkel måske er på en af virksomhederne, og så giver det pludselig mere mening for dem, siger Mikkel Grathe.

    Overskudsvarme fra tre virksomheder

    Den primære varmeforsyning kommer i dag fra værkets biomasseanlæg, mens lidt over 30 procent som nævnt kommer fra tre lokale industrivirksomheder. Det er navnlig gipspladeproducenten Knauf, der byder ind med overskudsvarme – omkring 18.000 MWh om året.

    De to øvrige er Agri Nordpool og Ballard Power, der samlet leverer 5.000 MWh om året – hvor Ballard Power ”kun” står for omkring 500 MWh.

    Mikkel Grathe fortæller, at den store udfordring for Hobro Varmeværk har været at sikre, at leverancen af overskudsvarme til fjernvarmenettet fungerer. Derfor har man i forhold til Knauf – den store leverandør – lagt en transmissionsledning mellem Knauf og en akkumuleringstank.

    - Energileveringen fra Knauf er meget voldsom i forhold til antallet af forbrugere, men de producerer kun på hverdage, så vi har valgt at få overskudsvarmen leveret direkte ind i akkumuleringstanken, så vi kan bruge den henover weekenderne, forklarerede Mikkel Grathe.

    Der er også direkte transmission fra Ballard Power til akkumuleringstanken, mens det for Agri Nordpool er lidt anderledes. Her er virksomheden koblet på en transmissionsledning, der fører varme ud til et fjernvarmeområde, som så får overskudsvarmen direkte fra Agri Nordpool.

    - Det forudsætter så, at de har en kontinuerlig levering af overskudsvarme – også om sommeren. Og det har de, lød forklaringen fra Mikkel Grathe.

    Få ulemper

    I det hele taget har Mikkel Grathe – med egne ord – meget svært ved at finde ulemper ved at bruge overskudsvarme. Han nævner dog, at der selvfølgelig kun er overskudsvarme, når industrivirksomhederne producerer – og der jo både ferier og formentlig weekender – hvor fjernvarmeselskabet så skal finde alternativ varmekilde eller kunne lagre, når virksomheden producerer sin overskudsvarme.

    Og så peger han også på, at der kan være en udfordring med temperaturen. Den er, som han nævner, ikke altid helt høj nok til at kunne bruges i fjernvarmenettet.

    Og så er der jo også den omstændighed, at en industrivirksomhed, der er indgået leveringsaftale med, lukker ned eller flytter. Så forsvinder varmen, og det spørgsmål fik Mikkel Grathe også fra deltagerne på Regionalmødet i Sæby: Hvad gør I så?.

    Hans svar var ret enkelt:

    - Så må vi udvide vores kapacitet, og det vil jo så nok for vores vedkommende være med el. Men det er en risiko, man løber, man indleder sådan et samarbejde.

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...