Gå til hovedindhold
Varmekilder
Sektorintegration
Forsyningssikkerhed

Overskudsvarme: Prisloft er nu vedtaget

Fra den 1. juli gælder den nye bekendtgørelse om prisloft på overskudsvarme – bl.a. med en klar definition af prisloftet. Dansk Fjernvarme mener vedvarende, at prisloftet helt skal fjernes.

10. maj 2023
Ældre end 24 mdr.
Tekst af Kim Vejrup, kve@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Der har længe hersket usikkerhed omkring en ny bekendtgørelse om prisloft på overskudsvarme, men nu er bekendtgørelsen endeligt vedtaget. Det betyder, at den nye bekendtgørelse fra den 1. juli 2023 tager over fra den hidtidige bekendtgørelse.

    Der kan ikke længere herske nogen tvivl om prisloftets definition. Som den eneste ændring i bekendtgørelsen, siden den kom i høring i efteråret, har Energistyrelsen præciseret, at både varmeforsyningsvirksomhedens og overskudsvarmevirksomhedens samlede omkostninger til udnyttelse af overskudsvarme skal holdes under prisloftet.

    Konkret betyder vedtagelsen, at det gældende prisloft gælder uændret frem til årsskiftet 2023-2024. Forsyningstilsynet skal så senest den 1. november 2023 melde ud om prisloftet for 2024.

    Det gælder dog, at for en leveringsaftale, der er indgået før den 1. januar 2022, får bekendtgørelsen først virkning fra den 1. januar 2024, medmindre den genforhandles i perioden fra den 1. juli 2023 til den 31. december 2023.

    Ydermere er der i den nye bekendtgørelse en række undtagelsesmuligheder. Det drejer sig om § 5-7 i bekendtgørelsen, der bl.a. handler om, at det er muligt at aftale individuelle prislofter. Fælles er, at de træder i kraft fra 1. januar 2024.

    Af bekendtgørelsens § 5 fremgår det således:

    ”Forsyningstilsynet kan i særlige tilfælde og efter ansøgning fra den varmeforsyningsvirksomhed, som overskudsvarmen leveres til, fastsætte et individuelt prisloft.”

    • 6 omtaler muligheden for et forhøjet prisloft i op til tre år for nye anlæg – regnet fra anlæggets idriftsættelse. Prisloftets nedsættes derefter tilsvarende i et tilsvarende antal år. Ligeledes - §7 – er der mulighed for at indføre et fastlåst prisloft i en nærmere aftalt periode.

    Du kan læse selve bekendtgørelsen her (PDF).

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...