Så rundede landsmødet 2000 deltagere
Landsmøde 2023 har rundet en magisk grænse med over 2000 deltagere – tilmeldingen er fortsat åben.

Fem uger inden åbningen af Landsmøde 2023 kan Dansk Fjernvarme allerede melde ud, at der bliver fyldt godt op i Aalborg Kongres- og Kultur Center den 26. og 27. oktober. Mandag sneg antallet af tilmeldinger sig nemlig over 2000.
Antallet af tilmeldinger nåede inden og henover sommerferien over 1200-1300, og siden den 1. august er der kommet yderligere omkring 700 tilmeldinger. Og tilmeldingerne kommer fortsat i en lind strøm, fortæller seniorkonsulent Taja Lindby Skak.
- Det er ikke usædvanligt, at vi får tilmeldinger helt frem til få dage inden landsmødet, men de seneste uger køler det vanligvis lidt af med tilmeldingerne. Men jeg har da et begrundet håb om, at vi kan nå op i nærheden af rekorden, der blev sat i 2022, siger hun.
Landsmøde 2022 blev afholdt i København, og her nåede deltagerantallet op på 2206 – hvilket er første og eneste gang, at landsmøderne har rundet 2200 deltagere. Igennem de senere år har antallet af deltagere gennemsnitligt været på omkring 2100, nævner Taja Lindby Skak.
Du kan læse mere om Landsmøde 2023 på Dansk Fjernvarmes hjemmeside, der har en side, der er dedikeret til netop landsmødet. Her kan du både orientere dig i programmet for landsmødet samt de praktiske information, der skal optimere oplevelsen på Landsmøde 2023 for den enkelte deltager.
Landsmøde 2023
Den 26.-27. oktober 2023 inviterer Dansk Fjernvarme til det 64. landsmøde, hvor vi ser frem til at samle hele energisektoren i Aalborg Kongres & Kultur Center.
Vi har flere inspirerende indlæg og indlægsholdere på tegnebrættet, og du kan se frem til at høre flere aktuelle temaer. Vi informerer løbende om årets program, så hold øje med siden her, og følg med i Dansk Fjernvarmes nyhedsbreve.
Skriv kommentar