Gå til hovedindhold
Sikkerhed & Arbejdsmiljø

Sikkerheden er vigtig for alle på værkerne

Dansk Fjernvarme tilbyder nu et sikkerhedskursus den 15. maj for driftspersonale på fjernvarmeværkerne.

18. apr. 2023
Ældre end 24 mdr.
Tekst af Kim Vejrup, kve@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Sikkerheden på et fjernvarmeværk er vigtig – og det gælder faktisk for alle ansatte. Nu kan du få styr på sikkerhedsreglerne på både arbejdspladsen og jeres maskinanlæg hos Dansk Fjernvarme. Det sker på et kursus den 15. maj i Fjernvarmens Hus i Kolding.

    Sikkerhedsreglerne er aktuelle og vigtige for alle, og på kurset får du en dybere gennemgang af de regler, der er gældende i de fleste fjernvarmeselskaber, såsom regler om kedler, trykbeholdere, porte, arbejdsmiljø osv. samt kravene til driftsmedarbejdernes uddannelse.

    Der vil også være fokus på arbejdsulykker og arbejdsmiljø, herunder støj, og så opnår du også viden om CE-mærkning af maskinanlæg, så I kan stille de rigtige krav til leverandørerne.

    Kurset henvender sig særligt til de ansatte, der arbejder i driften på et fjernvarmeværk. Men det er vigtigt, at alle på fjernvarmeværkerne er opmærksomme på de mange forskellige sikkerhedsregler. Derfor kan du også bruge din nyerhvervede viden fra kurset til at opdatere dine kollegaer.

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...