Sikkerhedsstillelse ved restancer og usikre betalere
Dansk Fjernvarme tilbyder webinar, hvor der bliver fokus på sikkerhedsstillelse i forbindelse med inddrivelse af restancer og usikre betalere.

Flere varmekunder har af forskellige årsager svært ved at betale deres regninger. Derfor skal fjernvarmeselskaber have styr på en hurtig inddrivelse af deres fordringer for at undgå unødvendige tab. Det bliver det centrale fokus for et webinar den 21. november.
Seniorkonsulent i Dansk Fjernvarme, Klaus Lunddal Brose, forklarer, at mange selskaber er usikre på, hvordan de skal forholde sig, når de kræver sikkerhed for fremtidige betalinger, og hvornår man må lukke når der er stillet sikkerhed. og kunderne stadig ikke betaler.
- En af de metoder, som fjernvarmeselskaberne kan benytte sig af, når det gælder inddrivelse, kan være, at man stiller krav om sikkerhed – altså sikkerhedsstillelse. På webinaret vil vi gennemgå proceduren for inddrivelse, så vi er sikre på, at selskaberne få udsendt rykkere og lukkevarsel; herunder hvilke gebyrer man kan opkræve, så det lever op til gældende regler, siger han.
Generelt er det hans indtryk, at der kommer stadig flere henvendelser fra medlemmer, der har brug for gode råd til, hvordan de skal håndtere deres restancer når de ikke modtager betaling fra deres kunder.
- Her er det fx vigtigt for fjernvarmeselskaberne at huske på, at der ikke må lukkes for varmen, fordi kunden har gammel gæld til selskabet. Derimod må der lukkes for varme, hvis der ikke stilles sikkerhed på grund af gæld eller et usikkert betalingsmønster, forklarer Klaus Lunddal Brose.
Webinar om restanceinddrivelse – sikkerhedsstillelse og lukning
Webinaret afvikles 21. november fra kl. 10.00 til 11.30.
På webinaret kan du bl.a. høre om:
- Sikkerhedsstillelser ved manglende betaling
- Sikkerhedsstillelser ved usikkert betalingsmønster
- Regler og betingelser for sikkerhedsstillelse, herunder frister, beløb og lukning pga. manglende sikkerhedsstillelse
- Kontering af sikkerhedsstillelse
Husk også webinar om restanceinddrivelse ved dødsboer og konkurser
Webinaret bliver afviklet 22. november fra kl. 13.00 til 14.30.

Klaus Lunddal Brose
Skat, Selskabernes regnskaber
Standardkontoplan, Finansiering, Rammevilkår,
Strategisk tilpasning og udvikling inden for det økonomiske område,
Beregning af varmeprisen,
Restancer og varslingsregler
Mobil: +45 30 90 24 87
E-mail: klb@danskfjernvarme.dk
Skriv kommentar