Gå til hovedindhold
Ledelse & Bestyrelse

Tag din lederuddannelse hos Dansk Fjernvarme

Dansk Fjernvarme tilbyder sammen med DANVA en helt grundlæggende lederuddannelse med start den 22. maj.

30. mar. 2023
Ældre end 24 mdr.
Tekst af Kim Vejrup, kve@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Hvis du ønsker de bedste forudsætninger for at blive den bedste leder, så kan du med fordel melde dig til ”Grundlæggende lederuddannelse” via Dansk Fjernvarme. Kurset, der består af i alt fem moduler, bliver skudt i gang den 22 maj og slutter i oktober.

    Uddannelsen tager afsæt i dig og din virkelighed som leder i enten et fjernvarme- eller vandselskab. Du har enten personale eller projektansvar og har et ønske om, at bliver klædt endnu bedre på til rollen som leder, så du kan træde i karakter og blive et forbillede for dine medarbejdere.

    Uddannelsen tager udgangspunkt i et praktisk fokuseret læringsmiljø og -pædagogik, hvor kernen er at lære at lede i stedet for at lære om at lede. Det vil sige, at undervisningen er meget konkret og med fokus på dig som person og leder. Du vil derfor opleve masser af personlig udvikling gennem træning og feedback.

    Lederuddannelsen har hjulpet mange ledere før dig, og du kan forvente:

    • Høj grad af personlig udvikling
    • At fremstå som en kompetent leder fremover
    • At få loyalt følgeskab af dine medarbejdere
    • At få indsigt i lederrollens vigtigste egenskaber

    Uddannelsen er på akademiniveau, og den kan give 10 ECTS-point, hvis du tilvælger den afsluttende eksamen. Vi tager udgangspunkt i forskningsbaserede teorier, som vi omsætter til praktisk anvendelse. Vi arbejder meget med cases og gruppearbejde under modulerne, og du skal indstille dig på at yde en indsats for at få det optimale udbytte.

    Forud for Modul 1 får du en personlighedstest og et afklarende interview om din situation, dine forventninger til udbyttet – og omvendt de forventninger du vil opleve til dig som kursist.

    Uddannelsen veksler mellem teorigennemgang, casearbejde, gruppeopgaver og egen reflektion. Der vil være forberedelse til hvert modul bl.a. læsestof og hjemmeopgave. Bogen, der danner grundlag for uddannelsen, er ”Ledelse i praksis” af Erik Staunstrup – du får bogen udleveret på første modul.

    Hvis du vælger at gå til eksamen (tillægsydelse), skal du skrive en kortere erhvervscase, som grundlag for eksamen.

    Her kan du læse mere om uddannelsen, og hvordan du melder dig til.

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...