Uisolerede rør sikrer fjernvarme til Vridsløsemagle
Høje Taastrup Fjernvarme ruller fjernvarme ud vest for København med brug af uisolerede rør og decentrale varmepumper.
Høje Taastrup Fjernvarme er gået i front i Danmark med udrulning af en ny type fjernvarme, der kan nå ud hvor konventionel fjernvarme er for dyr at etablere. Nedgravning af forsyningsledningerne er netop gået i gang i Vridsløsemagle, som ligger i Høje-Taastrup Kommune vest for København.
Det nye anlæg benytter jordvarme via et termonet af uisolerede plastikrør på op til 30 cm i diameter. Varmen indvindes fra selve ledningsnettet og fra 23 lukkede lodrette jordvarmeboringer. Det suppleres af yderligere opvarmning med decentrale varmepumper.
Det er Høje Taastrup Fjernvarme, der står for driften af både termonet og varmepumper, og direktør Astrid Birnbaum fra Høje Taastrup Fjernvarme ser den nye fjernvarmeløsning som et vigtigt skridt i udfasningen af gas og olie til boligopvarmning.
Skriv kommentar