Verdo vil sænke brugen af biomasse

Når energikoncernen Verdo om 13 år lukker og slukker kraftvarmeværket på havnen i Randers, bliver det samtidig et farvel til brugen af biomasse, som vi kender det i dag. Store dele af biomassen står til at blive erstattet af andre energikilder.

Det er blot 30 år siden, biomassen indtog den danske energisektor som en CO2-neutral grøn darling, der kunne hjælpe os væk fra de fossile brændsler. Siden har den etableret sig som et bærende brændsel i varmeforsyningen, og i dag udgør biomassen næsten halvdelen af fjernevarmeproduktionen.

Hos energikoncernen Verdo, der leverer varme til mere end 76.000 ejendomme i Randers og Herning, er andelen af biomasse endda helt oppe over 90%.

- Det er mange år siden, vi gik i gang med at fortrænge de fossile brændsler - især kul, men også gas. Så på den måde har vi været et skridt foran i den grønne omstilling. Nu handler det så om at komme videre, siger Jesper Møller Larsen, direktør for Energi og Forsyning hos Verdo.

I modsætning til tidligere store skift i energisektoren går vejen videre denne gang ikke fra én energikilde til en anden. Nu er det hele måden systemet hænger sammen på, der skal gentænkes, og det er der en god grund til, fortæller Jesper Møller Larsen:

- Hvis man satser 100% på elektricitet, så ender vi i fuldstændig samme kattepine som med 100% biomasse og 100% gas. Vi har set så mange gange, at det ikke dur at være afhængig af én enkelt løsning. Så det handler om at gøre energiforsyningen mere robust og bruge de forskellige energikilder effektivt.

 Biomassen som sikkerhedsnet

Der er altså ikke lagt op til, at biomassen skal forsvinde helt, men hos Dansk Fjernvarme forventer chefkonsulent Maria Dahl Hedegaard, at biomassens i fremtiden får en markant anderledes rolle:

- Vi skal bruge mindre biomasse i fremtiden, og den skal bruges, hvor det giver mening. Det er især til at sikre forsyningssikkerheden på el og varmesiden, så der altid er varme i radiatorer og strøm i stikkontakten, lige gyldigt hvornår man tænder, siger Maria Dahl Hedegaard.

- Det store spørgsmål er: Hvor skal niveauet være? Skal balancen for eksempel ligge dér, hvor vi er selvforsynende og kun bruger den mængde biomasse, der kommer fra Danmark? Det hele kommer til at afhænge af, hvordan udbygningen med sol og vind kommer til at gå. For det afgørende er, at du kan være sikker på, at lige meget hvornår du tænder for varmen eller for din stikkontakt, så vil der være varme eller strøm.

Netop usikkerheden om, hvor hurtigt de forskellige teknologier udvikles og udbygges er en af det store jokere i omstillingen hos Verdo. En anden stor joker er prisudviklingen. Derfor arbejder energikoncernen nu på at etablere mange forskellige små enheder suppleret med flere lagre, så varmen altid kan produceres med netop den energikilde, hvor prisen er billigst, og gemmes til de tidspunkter, hvor der er behov.

- De små enheder kan meget bedre doseres. Det kan for eksempel være et anlæg med 10 MW varmepumper. Det kan være, at den kan lave varme til forbrugerne eller køl, hvis der ligger et sygehus eller en kommerciel virksomhed ved siden af. Det er som små fleksible moduler, der kan placeres decentralt i nettet, og som nemt kan skaleres. Det er den fremtid, vi kigger ind i. Skalerbar og med decentrale enheder, siger Jesper Møller Larsen.

Det er endnu for tidligt at spå om, hvor meget termisk kapacitet, der bliver brug for i det nye og mere decentrale energisystem. Det kan være 20, 40 eller 60 %. Der er ingen tvivl om, at det bliver mindre, men biomassen vil stadig være der på det niveau, der skal til for at sikre forsyningssikkerheden.