2023 var det varmeste år nogensinde

2023 var rekordernes år, hvor klimarekorder faldt på stribe: Året bød på de varmeste dage og måneder, et rekordniveau af drivhusgasser i atmosfæren og et lavpunkt for havis på den sydlige halvkugle. Det oplyser EU's klimatjeneste, Copernicus, i en pressemeddelelse tirsdag.

- 2023 var et exceptionelt år med klimarekorder, der væltede som dominobrikker, siger vicedirektør Samantha Burgess, der fremhæver, at den globale overfladetemperatur ikke bare var den varmeste i den periode, der er målinger for.

Den overskrider sandsynligvis temperaturerne i mindst de sidste 100.000 år.

Når det kan siges, skyldes det, at tidligere temperaturer kan beregnes ved at se på ting som eksempelvis iskerner.

Oveni menneskets afbrænding af fossile brændsler, som får temperaturen til at stige, ramte det naturlige vejrfænomen El Niño også i 2023.

Det udløser en række vejr- og klimamæssige forandringer og giver på globalt plan en højere gennemsnitstemperatur.

Tæt på grænsen for Paris-aftalen

Det har længe stået klart, at 2023 ville blive det varmeste år nogensinde målt, og det bekræftes altså nu.

Ikke nok med det, så viser tallene, at den globale overfladetemperatur sidste år var tæt på grænsen i Paris-aftalen.

Målet er at holde temperaturstigningen et godt stykke under 2 grader - helst ikke mere end 1,5 - i forhold til før industrialiseringen, før verden begyndte at brænde kul og olie af.

Men i 2023 var overfladetemperaturen 1,48 grader varmere end 1850-1900, der bruges som referenceperiode, og lige om lidt kan vi se en overskridelse af målets nedre grænse.

Det vil ifølge Copernicus sandsynligvis være sket i de 12 måneder, der løber frem til enten udgangen af januar eller februar.

Copernicus' data baserer sig på milliarder af målinger fra satellitter, skibe, fly og vejrstationer over hele verden.