Gå til hovedindhold
Jura
Rammevilkår & Regulering
Dansk Fjernvarme

Beredskabslov er nu fremsat for Folketinget

Den 4. december fremsatte klimaminister Lars Aagaard regeringens forslag til et styrket beredskab i energisektoren, der fortsat skal træde i kraft den 1. marts 2025.

5. dec. 2024
Tekst af Kim Vejrup, kve@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Nu er den kommende beredskabslovgivning – L 111 – formelt kommet i behandling i Folketinget. Det skete den 4. december, da klimaminister Lars Aagaard fremsatte lovforslaget til behandling i og af Folketinget.

    Konkret betyder det, at forslaget - Lov om styrket beredskab i energisektoren – er optaget til 1. behandling i Folketinget den 7. januar 2025. Herefter følger yderligere udvalgsbehandling samt 2. og 3. behandling.

    Oprindelig skulle lovforslaget have været vedtaget på nuværende tidspunkt, så loven kunne træde i kraft fra årsskiftet, men den dato blev rykket i løbet af efteråret, så lovforslaget – forudsat alt forløber som det skal – kan træde i kraft med virkning fra den 1. marts 2025.

    Undervejs skal bekendtgørelsen i høring – det skal efter planen ske den 10. januar – så den kan offentliggøres samtidig, som loven træder i kraft – altså den 1. marts 2025.

    For fjernvarmeselskaberne er der en vigtig dato senere på året – nemlig den 1. oktober. Det er den dato, hvor der er frist for indberetning af beredskabsplaner.

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...