Gå til hovedindhold
Jura
Medlemmer

Beredskabslovgivning er yderligere forsinket

Den nye deadline for ikrafttræden af beredskabslovgivning for fjernvarmen er sat til den 1. marts 2025. Dermed er loven to måneder forsinket.

11. nov. 2024
Tekst af Kim Vejrup, kve@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Fjernvarmeselskaberne får nu lidt mere tid til at forberede sig på den nye Beredskabslovgivning. Dansk Fjernvarme er således orienteret om, at arbejdet med at få gjort forslaget klar til behandling og vedtagelse i Folketinget trækker længere ud en oprindeligt planlagt.

    Oprindelig skulle lovforslaget således have været vedtaget, så loven kunne træde i kraft fra årsskiftet, men den dato blev rykket for nogle uger siden. Nu er meldingen så, at arbejdet er yderligere forsinket, så loven efter den nye plan kan træde i kraft med virkning fra den 1. marts 2025.

    Det forudsætter naturligvis, at hele processen fremadrettet går efter planen. Det vil sige, at lovforslaget bliver fremsat i Folketinget den 4. december, hvorefter det kan vedtaget den 20. februar 2025 med ikrafttræden den 1. marts.

    Undervejs skal bekendtgørelsen i høring – det skal efter planen ske den 10. januar – så den kan offentliggøres samtidig dag, som lov træder i kraft – altså den 1. marts 2025.

    For fjernvarmeselskaberne er der en vigtig dato senere på året – nemlig den 1. oktober. Det er den dato, hvor der er frist for indberetning af beredskabsplaner.

    Hele udsættelsen af processen betyder, at medlemmerne af Dansk Fjernvarme kan nå at benytte sig af de mange kursustilbud, der bliver afholdt fra den 11. november frem til den 5. december i Fjernvarmens Hus.

    Hvilke kurser, der er mulige at tilmelde sig, kan man finde på hjemmesiden: https://danskfjernvarme.dk/kurser-arrangementer.

    Søg efter ”Cybersikkerhed og beredskab” under Emne.

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...