Gå til hovedindhold
Cybersikkerhed & Beredskab
Dansk Fjernvarme
Medlemmer

Beredskabslovgivningen bliver forsinket med én måned

Dansk Fjernvarme har fra Energistyrelsen fået orientering om, at den nye beredskabslovgivning desværre er blevet forsinket cirka én måned.

28. okt. 2024
Tekst af Kim Vejrup, kve@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Den 21. oktober skulle udkast til bekendtgørelse for den nye Beredskabslovgivning have været sendt i høring, og den 25. oktober skulle lovforslaget have været fremsat i Folketinget. Men det kom ikke til ske, og nu bliver beredskabslovgivningen udsat med omkring én måned.

    Årsagen til forsinkelsen er ikke, at der er politiske eller juridiske udfordringer, men blot at koordineringen med øvrige ministerier om deres beredskabslovgivning har taget længere tid end planlagt. Det er den forklaring, som Dansk Fjernvarme har fået fra Energistyrelsen.

    Det betyder altså, at lovgivningen ikke – som det har været planlagt og meldt ud – træder i kraft med virkning fra den 1. januar 2025, men i stedet træder i kraft den 1. februar 2025. Dermed bliver den første indberetning af beredskabsplaner først den 1. september 2025.

    - Det hele er nu skubbet med én måned, og det betyder i praksis at fjernvarmeselskaberne har 1 måned ekstra til at komme i gang med det vigtige arbejde med beredskabsplaner, fortæller projekt- og udviklingskonsulent i Dansk Fjernvarme, Kim Behnke, der nævner, at Dansk Fjernvarme løbende holder alle medlemmer orienteret om fremdriften på de nye beredskabsregler.

    Dermed kan medlemmerne af Dansk Fjernvarme også nå at benytte sig af de mange kursustilbud, der bliver afholdt fra den 11. november frem til den 5. december i Fjernvarmens Hus.

    Hvilke kurser, der er mulige at tilmelde sig, kan man finde på hjemmesiden: https://danskfjernvarme.dk/kurser-arrangementer.

    Søg efter ”Cybersikkerhed og beredskab” under Emne.

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...