Bliv klogere på drift af solvarme
Dansk Fjernvarme tilbyder kursus, hvor du lærer at få mest muligt ud af dit solvarmeanlæg gennem styringsmetode og regneøvelser.

Det gælder for alle typer af produktionsanlæg, at fjernvarmeselskaberne skal optimere mest muligt på effekten af deres anlæg – til gavn for kunderne og for produktionen. Nu tilbyder Dansk Fjernvarme inspiration og lærdom til optimering af solvarmeanlæg.
Det sker med en kursusdag den 7. februar i Fjernvarmens Hus i Kolding, hvor senior ingeniør hos Rambøll, Benjamin Kjelkvist Larsen, fører deltagerne sikkert igennem dagen.
På kurset vil du som deltager få viden om, hvordan du kan optimere driften og styringen af eget solvarmeanlæg. Du lærer bl.a. om solfangeres ydelse, og hvordan den kan beregnes, ligesom du får indblik i, hvilke forhold der kan optimere anlægget ydelse og driftstimer.
Kurset retter sig ansatte på fjernvarmeselskaber, der arbejder med drift og styring af et solvarmeanlæg – herunder også leverandører af styringer. Både nuværende og kommende anlægsejere kan have glæde af kurset, og det kan også være aktuelt for anlægsejere, som har fået udvidet deres anlæg, så planlægningen af driften er blevet anderledes.
Kursusleder Benjamin Kjelkvist Larsen håber på at kunne få adgang til et par af kursusdeltagernes styringer online undervejs på kursusdagen. Det giver mulighed for at vise forskellige opbygninger og styringsprincipper.
Samtidig ”advarer” han om, at der vil være en del regnestykker undervejs, så deltagerne skal have en bærbar PC med, der har Excel.
Optimering af solvarmedrift
Den 7. februar i Fjernvarmens Hus i Kolding.
https://danskfjernvarme.dk/kurser-og-arrangementer/optimering-af-solvarmedrift#program-eb
Skriv kommentar