Kommentarer
Rusland?
Hej. Normalt kan man jo ikke spore denne type angreb, så hvordan er det lykkedes jer at konkludere at det stammer fra Rusland?
Udenlandske cyberangreb har også ramt Dansk Fjernvarmes hjemmeside. Det har givet bøvl med både hjemmeside og nyhedsbreve hele ugen.
Dansk Fjernvarme opfordrer alle sine medlemmer til at være opmærksom på cybersikkerhed. Fjernvarme er en del af den kritiske infrastruktur, der helst ikke må blive lagt ned.
I denne uge har vi så selv oplevet at være genstand for et angreb.
Mandag morgen var danskfjernvarme.dk ikke tilgængelig. Det skyldtes et koordineret såkaldt DDoS-angreb fra Rusland på de servere, hvor vores hjemmeside ligger. Her ligger nemlig også en del danske kommuners hjemmesider – og det er formentlig dem, der har været hovedmålet, mens danskfjernvarme.dk har været et ”uskyldigt offer” i den sammenhæng.
I dag oplever vi igen problemer - og igen på grund af et lignende angreb.
Et DDoS-angreb går ud på at overbelaste hjemmesiderne med besøg, så det ser ud som om, der er mange, der forsøger at komme ind på samme tid. Der er altså ikke tale om, at nogen personoplysninger er blevet kompromitterede.
For at hjælpe på problemet, blokerede vores samarbejdspartner derfor mandag formiddag for udenlandsk adgang til serverne.
Desværre har angrebet også betydet forkerte links i flere af vores nyhedsbreve denne uge, da noget af indholdet trækkes automatisk, hvilket ikke var muligt, da hjemmesiden var nede – og eftersom vores nyhedsbrev sendes via servere i Sverige, har de en overgang også været omfattet af den blokade fra udlandet, som vores udbydere foretog.
Der arbejdes på højtryk for at få løst alle problemer.
Pressekontakt
Podcasten Fjernvarmen
Webredaktør
Mobil: +45 29 10 30 98
E-mail: mil@danskfjernvarme.dk
Skriv kommentar