Gå til hovedindhold
Cybersikkerhed & Beredskab
Dansk Fjernvarme
Medlemmer

Der er fortsat høj risiko for cyberkriminalitet

Center for Cybersikkerhed anser truslen fra cyberkriminelle mod energisektoren i Danmark for at være meget høj. Det fremgår af den seneste trusselsvurdering.

3. okt. 2024
Tekst af Kim Vejrup, kve@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Der er offentliggjort en ny trusselsvurdering for cyberkriminalitet, og på stort set alle områder er truslen enten øget eller fastholdt. Generelt set er der således tale om en høj trusselsvurdering for Danmark.

    For energisektoren gælder det, at trusselsvurderingen fortsat er på niveau MEGET HØJ, fremgår det vurderingen fra Center for Cybersikkerhed.

    - Den seneste trusselsvurdering tegner et meget bekymrende billede af det voldsomme pres, der også i Danmark er mod digitaliseringen – særligt for energisektorens vedkommende, siger projekt- og udviklingskonsulent i Dansk Fjernvarme, Kim Behnke.

    Han nævner således, at antallet af anmeldte sager om IT-cyberkriminalitet er steget med 30 procent fra 2022 til 2023, hvor der blev anmeldt 35.245 sager.

    - Der er således god grund til at minde om vigtigheden af at have styr på sin cybersikkerhed hos fjernvarmeselskaberne. Fjernvarme er vital energiinfrastruktur, som kriminelle og andre hackere konstant prøver at gøre skade på, og det skal man være forberedt på, lyder det fra Kim Behnke.

    Han nævner i øvrigt, at fjernvarmesektoren gennem Dansk Fjernvarme er medejer af SektorCERT, der har til formål at opdage cyberangreb mod sektoren samt give et nationalt billede af truslerne over for sine medejere, der udover Dansk Fjernvarme tæller Energinet, Green Power Denmark og DANVA.

    Konkret vurderer Center for Cybersikkerhed på truslerne mod IT på en række områder.

    Truslen for cyberspionage mod Danmark er således kategoriseret som MEGET HØJ, mens truslen fra cyberkriminalitet mod Danmark også er MEGET HØJ og truslen fra cyberaktivisme mod Danmark er HØJ. Til gengæld er truslen for destruktive cyberangreb mod Danmark på MIDDEL.

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...