Gå til hovedindhold
Medlemmer
Administration & Økonomi
Cybersikkerhed & Beredskab

DFH runder 200 medlemmer

Dansk Fjernvarmes Handelsselskab – eller DFH i daglig tale – er nu oppe på 200 medlemmer. Det underbygger en meget positiv tilfredshedsmåling.

19. mar. 2024
Tekst af Kim Vejrup, kve@danskfjernvarme.dk
  • Læs op

Indhold

    Det går støt frem for DFH – Dansk Fjernvarmes Handelsselskab – der nu melder, at man har rundet 200 medlemmer. Det er en milepæl, der giver stolthed hos selskabet, der formelt er et andelsselskab under Dansk Fjernvarme.

    - DFH er etableret med det formål at hjælpe flest mulige fjernvarmeselskaber med administrative rutiner. Det er lykkedes, og vi vil lægge os i selen for at blive endnu bedre med flere ydelser og god service, siger direktør for DFH, Kim Behnke.

    Det større medlemstal flugter ganske godt med en tilfredsmåling, der blev gennemført i november og december 2023. Her blev der bl.a. spurgt ind til tilfredshed blandt DFH’s ydelser og fordelsaftaler, vejledningsmaterialer samt kommunikationen til medlemmerne.

    Undersøgelsen viser, at der generelt er stor tilfredshed blandt medlemmerne. 87 procent er enten meget tilfreds eller tilfreds med deres medlemskab med DFH, mens 89 procent meget tilfreds eller tilfreds med kommunikationen mellem dem og DFH.

    - DFH er jo service for de mange fjernvarmeselskaber, der har behov for hjælp og fællesskab. Derfor er det af stor betydning, at medlemsselskaberne er tilfredse med den service og den oplevelse, de har af DFH, slår Kim Behnke fast.

    Samtidig kan DFH melde om nye tiltag i 2024. For eksempel er DFH netop ved at få over 75 af sine medlemmer på biomasseadministration klar til verifikation og indberetning. Samtidigt byder år 2024 også på en ny ydelse, beredskab, som DFH er ved at udvikle. Læs mere om DFH her.

    Andre klikkede på...