Gå til hovedindhold
Dansk Fjernvarme
Medlemmer

Elektrificeringen af fjernvarmen er kommet op i gear

LANDSMØDE 2024: TECH-Scenen byder på flere indlæg, der fra forskellige vinkler giver bud på, hvordan elektrificeringen af fjernvarmen kan holde sit høje tempo.

3. oktober 2024
Tekst af Kim Vejrup, kve@danskfjernvarme.dk
meget publikum til tech scenen ved landsmøde 2022

TECH-Scenen er traditionelt meget velbesøgt på landsmøderne - i år er emnet meget aktuelt; elektrificering; så mon ikke det kommer til at handle om at møde op i god tid. Foto: Jesper Voldgaard.

  • Læs op

Indhold

    Investeringsvilligheden i elbaserede løsninger er efterhånden ved at have rodfæstet sig i den danske fjernvarmebranche, hvor der er sket en tredobling i antallet af MW elkedler og varmepumper de seneste fem år.

    En ny opgørelse fra Dansk Fjernvarme viser, at der i de danske fjernvarmeselskaber nu i alt er investeret i 2.218 MW i el-baseret varmeproduktion. Der er altså med andre ord kommet hul på elektrificeringen af fjernvarmeproduktionen i Danmark.

    - Det giver rigtig god mening, fordi vi kan forbruge strømmen, når den er billig, og der er meget vind- eller solproduktion. Varmen, der produceres, lagres i tanke eller i de kilometerlange fjernvarmerør, der ligger gemt under jorden, og på den måde udjævnes udsvingene ved VE-produktion til gavn for både elsystemet og fjernvarmekunderne, siger Michael Schrøder, der er chefkonsulent hos Dansk Fjernvarme, om udviklingen.

    TECH-Scenen bliver elektrificeret

    Meget apropos bliver netop elektrificeringen omdrejningspunktet for TECH-Scenen på Landsmøde 2024 i slutningen af oktober. Her vil Dansk Fjernvarme give mulighed for inspiration fra medlem til medlem, men også fra eksterne aktører.

    - Vi sørger for, at der kommer forskellige vinkler på elektrificeringen, fortæller Michael Schrøder og nævner, at Hofor fortæller om, hvordan de planlægger en omfattende elektrificering i stor skala, og hvilke udfordringer – store som små – de er stødt på undervejs.

    Energinet leverer et oplæg under overskriften, hvordan fremtidens fjernvarme bliver forbundet med udbygningen af elnettet, mens Danske Commodities giver bud på, hvordan fjernvarmeselskaberne kan forbinde fjernvarmeproduktionen til elmarkederne.

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...