Energi- og miljøindberetninger: Få hjælp af et årshjul
Nu kan alle medlemmer af Dansk Fjernvarme få en oversigt over de energi- og miljøindberetninger, der kommer i løbet af et år.
Dansk Fjernvarme har udarbejdet et årshjul indenfor energi- og miljøindberetninger, der er gældende for det kommende år - 2025. Det er gratis for medlemmer af Dansk Fjernvarme at gøre brug af årshjulet.
Dansk Fjernvarme har også tidligere udgivet et årshjul, og hvert år er der enkelte forskelle. Derfor opfordrer Dansk Fjernvarme sine medlemmer til at finde årshjulet for 2025, så de rette datoer er klar.
Årshjulet kan hentes ned som PDF og eventuelt printes. I PDF'en kan man klikke på de forskellige indberetninger og blive ledt til mere information. I flere tilfælde vil det også være på den side, hvor man kan læse mere om/lave indberetningen.
Og skulle du som medlem have input til årshjulet - eller synes du, der mangler en indberetning - er du velkommen til at kontakte projekt- og kommunikationskonsulent, Signe Matzen på sim@danskfjernvarme.dk.
Årshjul for energi- og miljøindberetninger
Nu kan alle Dansk Fjernvarmes medlemmer få en oversigt over de energi- og miljøindberetninger, der kommer i løbet af et år.
Her kan du tilgå årshjulet for 2025 – klik her.
Få en skræddersyet kalender i DFH
Ønsker man en skræddersyet årskalender, som kun indeholder de energi- og miljøindberetninger som er relevante for en selv, har DFH udarbejdet en skræddersyet kalender.
Kalenderen genereres ved at man svarer på nogle spørgsmål og kan integreres med Outlook.
Skriv kommentar