Gå til hovedindhold
Dansk Fjernvarme
Forsyningssikkerhed
Varmekilder

Euroheat & Power gør klar til kongres

Det bliver Rotterdam i Nederlandene, der danner rammen for den årlige kongres, hvor udstillere og virksomhedsledere taler fjernvarme.

25. apr. 2024
Tekst af Kim Vejrup, kve@danskfjernvarme.dk

På Landsmøde 2022 var direktøren for Euroheat & Power, Aurélie Beauvais, blandt talerne. Foto: Jesper Voldgaard.

  • Læs op

Indhold

    I 2023 var den internationale fjernvarmekongres henlagt til lidt sydligere himmelstrøg i Torino. Helt så sydlandsk bliver det næppe, når Euroheat & Power slår dørene op til den 42. kongres i Rotterdam, der finder sted fra den 3. til den 6. juni.

    Ikke desto mindre er det forventningen, at kongressen – Euroheat & Power Congress – samler over 450 virksomhedsledere, mere end 30 udstillere og 60 talere samt lokale myndigheders repræsentanter fra hele Europa.

    - Euroheat’s kongres er den europæiske begivenhed, hvor branchen manifesterer sig og viser det, der former fjernvarme- og fjernkølingsindustrien. Kongressen giver perspektiver på højt niveau på Europas lovgivning, branchens forretningsmodeller, de nyeste teknologier og hvordan markedet udvikler sig, siger præsident for Euroheat & Power, Birger Lauersen, der til daglig også er International Chef i Dansk Fjernvarme.

    - Og så er kongressen også en god lejlighed til at blive klogere på, hvor vi er på vej hen i EU i forhold til fjernvarme, tilføjer han.

    Euroheat & Power er den europæiske brancheorganisation, der arbejde for at udvide både kendskab til og brug af fjernvarme til hele EU. Det bliver fx anslået, at fjernvarme og fjernkøling vil kunne spare 24 milliarder kubikmeter gas i 2030, hvis det kan udvides til at dække 20 procent af varmebehovet.

    ”For at opnå dette er der behov for store investeringer til at bygge nye fjernvarme og fjernkølesystemer, introducere gradvist rene, vedvarende varmekilder og modernisere Europas fjernvarme- og kølenetværksinfrastruktur, ” skriver Euroheat & Power på sin hjemmeside.

    Andre klikkede på...