Gå til hovedindhold
Varmepumper & Elkedler
Medlemmer
Dansk Fjernvarme

Få mere viden om anskaffelse af kollektive varmepumper

Dansk Fjernvarme tilbyder et to-dages kursus, hvor medlemmer bliver klædt på med viden om kollektive varmepumper fra A til Z.

09. feb. 2024
Tekst af Kim Vejrup, kve@danskfjernvarme.dk
20210302-SvendborgVarmepumpe-007
  • Læs op

Indhold

    Kollektive varmepumper er en effektiv og vigtig del af fjernvarmeproduktionen, som stadigt flere fjernvarmeselskaber benytter sig af. Varmepumperne kan nemlig udnytte overskydende vindmøllestrøm og er centrale i den stigende elektrificering af fjernvarmen.

    Derfor tilbyder Dansk Fjernvarme nu sine medlemmer et kursus – Anskaffelse af kollektive varmepumper fra A til Z – hvor deltagerne over to dage får et solidt indblik i alt fra varmepumpetyper over mulighederne på el-markedet til idriftsættelse, test og verificering.

    Kurset bygger i høj grad på de mange erfaringer, som flere medlemmer efterhånden har høstet om etablering og drift af kollektive varmepumper. Dermed vil I som deltagere på kurset kunne få den nødvendige viden, inden I skaffer jeres egen kollektive varmepumpe.

    På kurset lærer du blandt andet om:

    • Varmekilder
    • Varmepumpetyper
    • Beregning på deltagernes egne cases eller eksempler
    • Muligheder på elmarkedet
    • Projektforløbet forud for etablering af varmepumper
    • Idriftsættelse, test og verificering

    På kurset tager vi udgangspunkt i den overordnede indpasning af kollektive varmepumper i fjernvarmesystemerne og giver dig indblik i vigtige forhold både omkring selve pumperne, men også om projektfaserne.

    På den måde kan du komme godt fra start, undgå fejlinvesteringer og opnå driftsstabil og effektiv varmeproduktion i fremtidige varmepumpeprojekter.

    Kurset – der bliver afviklet den 13. og 14. marts i Fjernvarmens Hus i Kolding – henvender sig primært til medlemmer, der har planer om et varmepumpeprojekt i nærmeste fremtid eller ønsker mere viden om mulighederne.

    Andre klikkede på...