Gå til hovedindhold
Landsmøde
Dansk Fjernvarme
Klima- & Miljøforhold

Fjernvarme: En passioneret sektor med meget på hjertet

Det var netværk, som førte Freja Gjørup Nielsen og Mark Pipper Bertelsen til Aalborg Forsyning. Begge brænder for at arbejde med fjernvarme og at arbejde i sektoren i fremtiden.

1. nov. 2024
Tekst af Karen Grønning Mikkelsen, kgm@danskfjernvarme.dk

Freja Gjørup Nielsen og Mark Pipper Bertelsen deltog på Landsmødet i et netværksmøde, der henvender sig til unge på Landsmødet.

  • Læs op

Indhold

    Freja Gjørup Nielsen og Mark Pipper Bertelsen har flere ting til fælles. Begge beskæftiger de sig med fjernvarme og arbejder hos Aalborg Forsyning, og deres vej ind i fjernvarmebranchen skete ved hjælp af deres netværk.

    På sin kandidatuddannelse var Mark Pipper Bertelsen i praktik hos virksomheden Viessmann. Det var i det forløb, at Mark Pipper Bertelsen for alvor blev interesseret i fjernvarmebranchen. Praktikforløbet endte med at have stor betydning for, hvilken retning han gik i.

    - Jeg vidste, at jeg ville arbejde med fjernvarme. Derfor gik jeg benhårdt efter at få et ben inden for sektoren, da jeg blev færdiguddannet, fortæller Mark Pipper Bertelsen.

    Da Mark Pipper Bertelsen blev færdiguddannet i 2023, kom han gennem sit netværk i kontakt med Aalborg Forsynings varmechef Lars Skytte Jørgensen. Han gjorde Mark Pipper Bertelsen opmærksom på, at der var en åbning hos Aalborg Forsyning. Den tog han og blev ansat i april 2024.

    Mark Pipper Bertelsen arbejder hos Aalborg Forsyning som projektleder, hvor han er tovholder på flere projekter og mellemled mellem Aalborg Forsynings forskellige afdelinger.

    - Det er lærerigt og spændende at sidde med det store overblik og finde løsningsforslag, uddyber projektlederen.

    I september 2024 blev Freja Gjørup Nielsen en del af Aalborg Forsyning, hvor hun begyndte som praktikant.

    - Jeg har altid interesseret mig for energi. Selvom Power-to-X måske lyder sejere og mere internationalt, er fjernvarme mere interessant for mig.

    - Derfor var det oplagt for mig at komme i praktik hos et forsyningsselskab.

    Freja Gjørup Nielsen og Mark Pipper Bertelsen deltog i dette års landsmøde.

    I 2023 deltog Freja Gjørup Nielsen som studerende i Dansk Fjernvarmes Landsmøde. Det var her, hun blev introduceret til netværket ”District Heating Divas”. Det var gennem det netværk, at Freja Gjørup Nielsen fandt frem til sin praktikplads hos Aalborg Forsyning, som faldt på plads tilbage i februar 2024.

    Praktikforløbet strækker sig over fire måneder og skal udmunde i et større projekt omkring fjernvarme.

    - Jeg påtænker, at projektet skal handle om forsyningssikkerhed hos Aalborg Forsyning, fortæller Freja Gjørup.

    Fordomme modbevist

    Endnu en ting praktikanten og projektlederen havde til fælles, da de begyndte hos Aalborg Forsyning var, at de forventede at blive en del af en branche, som havde en måde at anskue tingene på. Men deres fordomme er blevet modbevist.

    - Jeg forventede, at der var en støvet tilgang til tingene. I stedet blev jeg mødt af nogle motiverede, passionerede, kloge hoveder. Som også er nysgerrige på at høre mine idéer, siger Mark Pipper Bertelsen.

    Og uddyber:

    - Fjernvarmesektoren er en passioneret sektor med meget på hjertet.

    Freja Gjørup Nielsen er også blevet positivt overrasket over sektoren. Når hun kigger tilbage på sin første tid som praktikant, var hun i begyndelsen lidt skeptisk.

    Det er praktikantens pointe, at man som ny i fjernvarmesektoren opnår viden gennem vidensdeling med ansatte, som har flere års erfaring med sektoren.

    - Jeg stillede mange spørgsmål i begyndelse, omkring hvorfor Aalborg Forsyning gør, som de gør. Det kunne måske godt for nogen være irriterende, siger Freja Gjørup Nielsen.

    Det var heldigvis hendes oplevelse, at der blev taget godt imod hendes spørgsmål.

    - Jeg har lært meget på kort tid, og det har jeg, fordi der er en god vidensdeling på kryds og tværs af organisationen.

    Til netværksmødet mødte Freja Gjørup Nielsen og Mark Pipper Bertelsen andre unge, der også arbejder i sektoren.

    En sektor i udvikling 

    Selvom Freja Gjørup Nielsen og Mark Pipper Bertelsen er nye i fjernvarmesektoren, oplever de begge, at det er en sektor i udvikling, og som har aktualitet.

    - Spørgsmålene der er væsentlige lige nu er: Hvordan kommer vi væk fra kul, optimerer driften og elektrificering. Fjernvarmesektoren er et puslespil, hvor puslespillet aldrig helt bliver løst.

    -Der er altid noget, der kan optimeres, uddyber Mark Pipper Bertelsen.

    Hertil supplerer Freja Gjørup Nielsen:

    - Et projekt kan se godt ud på papiret, men det at forene det tekniske og implementeringen af fjernvarme i praksis, det er en anden sag nogle gange.

    Omend det er en sektor, som udvikler sig konstant, har projektlederen og praktikanten konkrete input til, hvordan fjernvarmesektoren får fat i de unge.

    Mark Pipper Bertelsen foreslår, at der skal være et bedre samarbejde mellem fjernvarmeselskaberne og universiteterne. Det kan blandt andet ske ved, at fjernvarmeselskaberne får studerende til at løse caseopgaver for dem.

    - Jeg ved, hvor mange projekter Aalborg Forsyning modtager, det er ikke dem alle, der bliver læst og gjort noget ved. Hvorfor ikke give studerende en chance til at præsentere et løsningsforslag.

    Freja Gjørup Nielsen foreslår, at fjernvarmeselskaberne skal tage flere studerende i praktik.

    - Det er en fed mulighed for mig som studerende, at jeg under uddannelse oplever, hvordan jeg bruge teori i praksis.

    Både praktikanten og projektlederen ser sig selv være en del af fjernvarmesektoren i fremtiden.

    - Fjernvarme er min interesse, og det er en fornøjelse at være en del af en branchen, hvor du hele tiden dygtiggør dig og optimerer energisystemet.

    Hertil supplerer Mark Pipper Bertelsen:

    - Du behøver ikke viden alt på forhånd, du lærer undervejs. Der er mennesker i denne sektor, som griber dig og lærer fra sig. Når du først har spurgt, er det svært at få dem til at stoppe igen.

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...