Gå til hovedindhold

Fjernvarmedivaer stifter ny forening

Det populære netværk District Heating Divas vælger at oprette en forening for at formalisere det fremadrettede arbejde for større diversitet i fjernvarmesektoren.

3. feb. 2025
Tekst af Karen Grønning Mikkelsen, kgm@danskfjernvarme.dk

Med oprettelsen af foreningen er det Kamma Eilschou Holms forhåbning, at der nu i højere grad kan rykkes hurtigt på de muligheder, der opstår. Foto: Jesper Voldgaard.

Indhold

    Det er kun gået en vej, og det er fremad, siden netværket ”District Heating Divas blev grundlagt i 2022.

    Netværket der i dag har 400 medlemmer har fart på og stifter foreningen ”Diversitet i Fjernvarmesektoren. Det er der en logisk forklaring på, uddyber District Heating Divas stifter Kamma Eilschou Holm.

    - Der er så stor efterspørgsel på at blive sponsorer til netværket, at det derfor er nødvendigt nu at drive netværket som en forening, der kan håndtere økonomiske forhold. 

    - Vi har længe haft et ønske om at få en hjemmeside for at kunne ud over rampen og for at oprette den, har vi haft brug for at få økonomisk støtte. Den kan vi få nu.

    Det er fortsat foreningens mål, påpeger Kamma Eilschou Holm at være udbyder af et netværk, som henvender sig kvinder i energisektoren, men oprettelsen af foreningen åbner også op for, at der kan oprettes andre netværker i foreningen.

    Diversitetsdagsordenen er bred. Nu har vi fokus på at arbejde for flere kvinder i fjernvarmesektoren, og vi høster en masse erfaring i arbejdet med dette. 

    Det er netop den erfaring, påpeger Kamma Eilschou Holm, som District Heating Divas vil bringe i spil til at rette fokus på unge, minoriteter eller noget helt tredje, der kan øge diversiteten. 

    Rykke hurtigt

    Netværket District Heating Divas fortsætter med at afholde webinarer, møder, årsmøder, de arrangementer drives alene på frivillig arbejdskraft. Arbejdsgruppen bag netværket er femten aktive kvinder fra forskellige dele af fjernvarmesektoren.

    Det er disse femten kvinder, som har stiftet foreningen ”Diversitet i Fjernvarmesektoren”, som skal drive netværket fremover. Den nystiftede forening har valgt syv personer til at sidde i bestyrelsen. Bestyrelseslederen for foreningen er netværkets stifter Kamma Eilschou Holm, og næstbestyrelsesleder er Line Carlsen.

    Men oprettelsen af foreningen er det Kamma Eilschou Holms forhåbning, at de nu i højere grad kan handle hurtigt.

    - Vi i bestyrelsen og i arbejdsgruppen håber, at med oprettelsen af foreningen gør, at vi kan rykke hurtigt på de muligheder, der opstår, fordi vi har et bagland, der støtter op, uddyber Kamma Eilschou Holm.

    Foreningen er til forskel for netværket åbent for alle.  På nuværende tidspunkt er medlemskaberne personlige, og foreningskontingentet er 300 kroner årligt.

    Foreningens bestyrelse mangler at tage stilling til, om der skal åbnes op for, at virksomheder kan blive medlemmer. Det kan være en måde, hvor virksomhederne i sektoren sammen kan arbejde for øget diversitet.

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...