Gå til hovedindhold
Konverteringer
Medlemmer

Flere boliger i Humlebæk og Kokkedal kan få fjernvarme

Norfors lancerer nu to nye, store projekter, der kan sikre fjernvarme til næsten 1.400 boliger i Kokkedal og Humlebæk.

16. aug. 2024
Tekst af Kim Vejrup, kve@danskfjernvarme.dk

Indhold

    En række boligområder i Humlebæk og Kokkedal er nu blevet godkendt som fjernvarmeområder. Det betyder, at Norfors inden længe kan tilbyde beboerne i områderne at få fjernvarme. Hvis alle aftaler falder på plads som planlagt, kan gravearbejdet gå i gang næste år.

    - Mere fjernvarme og mindre gas er et af de vigtigste skridt i den grønne omstilling i Danmark. Derfor er det utroligt positivt, at Norfors nu har disse nye projekter klar, så mange flere boliger i vores kommune fremover kan få fjernvarme i stedet for deres gas- eller oliefyr, siger Hanne Berg, formand for Udvalget for Natur, Miljø og Bæredygtig Udvikling, som godkendte Norfors' nye projekter på sit møde den 13. august.

    Projekternes økonomi - og dermed også realisering - er afhængig af, at mindst 75 pct. af boligerne i de pågældende områder vælger at tilslutte sig fjernvarme.

    Fjernvarmen kommer i første omgang fra afbrænding af affald, biomasse og flis. Men Norfors arbejder samtidig på at etablere geotermi og store varmepumper, så varmen i fjernvarmerørene bliver endnu grønnere.

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...