Gå til hovedindhold
Cybersikkerhed & Beredskab
Dansk Fjernvarme
Medlemmer

Gratis: Se Webinar om ny beredskabslovgivning og NIS2

Dansk Fjernvarme har afholdt et webinar om den nye beredskabslov for fjernvarmesektoren. Nu kan du gratis se video af hele webinaret.

16. jan. 2024
Tekst af Kim Vejrup, kve@danskfjernvarme.dk

Indhold

    I slutningen af november og begyndelsen af december afholdt Dansk Fjernvarme en række informationsmødet og et enkelt webinar om den nye beredskabslov for fjernvarmesektoren og NIS2. Lovgivningen kommer at gælde beredskabsarbejde for alle selskaber og EU-regler om NIS2 og CER for nogle selskaber.

    Hvis du var forhindret i at deltage på webinaret – der havde samme indhold som informationsmøderne – kan du nu helt gratis se webinaret i sin fulde længde via hjemmesiden hos Dansk Fjernvarme.

    Se optagelse fra webinaret

    Fjernvarme- og fjernkølingssektoren får i 2024 sin egen beredskabslovgivning. Det kommer til at omfatte alle selskaber med klassisk beredskabsarbejde og rapportering. For selskaber med over 50 ansatte og/eller en årlig koncernomsætning på over 10 million € vil også gælde NIS2- og CER-regler. Bemærk, at ved selskaber med fælles organisation med f.eks. vandforsyning eller et serviceselskab, så er det den samlede omsætning, der tæller.

    Lovforslaget fremsættes i februar 2024. Loven træder i kraft 1. juli 2024 og en masse bekendtgørelser vil få virkning fra 17. oktober 2024. Og fra 2025 skal selskaberne være klar med beredskabsplaner for egen bestyrelse og til myndighederne.

    På webinaret får du bl.a. viden om:

    • Hvordan fjernvarmesektoren kan beskytte vores vitale energiinfrastruktur bedre
    • Hvilke krav, der kommer til at gælde inden for risikovurdering og rapportering
    • Hvordan Energistyrelsen vil administrere de nye regler
    • Hvad der vil gælde af NIS2- og CER-krav
    • Hvordan Dansk Fjernvarme og DFH vil hjælpe medlemmerne
    • Komplet kursusoversigt, så de rigtige medarbejdere kan blive uddannet til beredskabsplanlægning, -arbejde og -rapportering

    Det bliver for mange fjernvarmeselskaber et supplement til det arbejde, der allerede foregår. Nu skal det bare dokumenteres. For selskaber med elproduktion over 25 MW kapacitet, så har de allerede været omfattet af regler for beredskab i elsektoren.

    Dansk Fjernvarme vil hjælpe medlemmerne gennem dette nye bl.a. med kurser og vejledninger. Og for selskaber, der har brug for hjælp til DFH komme med et tilbud om beredskabsadministration.

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...