Gå til hovedindhold
Forsyningssikkerhed
Elmarked & Eltariffer
Sektorintegration

Havvindmøller kan levere en-tredjedel af EU's el-behov

Ny rapport viser, at EU-medlemmer har store planer for havvind i fremtiden. I 2040 vil det kunne klare el-behovet hos 55 millioner husstande.

25. jan. 2024
Tekst af Kim Vejrup, kve@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Det er endnu fagre nye verden, men det kan blive realiteter et stykke ude i fremtiden. Energinet har sammen med andre europæiske eltransmissionsselskaber skabt et overblik over de planer, som medlemslandene i EU arbejder med for udbygning af havvind.

    Og der er tale om voldsomme dimensioner. Energinet skriver i en pressemeddelelse, at havvind kan blive Europas tredjevigtigste kilde til elektricitet og allerede i 2040 levere 18 procent af forbruget – hvilket svarer til forsyningen af op til 55 millioner husholdninger.

    Det er ENTSO-E – en sammenslutning af europæiske eltransmissionsselskaber - der står bag rapporten, som netop er blevet præsenteret for Europa-Kommissionen og EU-kommissær for Energi, Kadri Simson.

    - Havvind bliver en afgørende energikilde i det europæiske elsystem, og det afspejler den retning, som EU har udstukket – og som medlemslandene har gjort endnu mere ambitiøs, siger hun i en pressemeddelelse fra ENTSO-E.

    For at det kan lykkes at høste de enorme mængder vind på havet, skal elinfrastrukturen udbygges massivt – især i og omkring Nordsøen og Østersøen. Fx vil der blive brug for i alt 48.000 – 54.000 km kabler, som enten skal forbinde nye havmølleparker direkte til elnettene inde på land eller forbinde offshore-parker og energiøer på kryds og tværs.

    Læs hele rapporten og de bagvedliggende rapporter og pressemeddelelse fra ENTSO-E (på engelsk).

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...