Gå til hovedindhold
Dansk Fjernvarme
Medlemmer

Kurser og arrangementer: Over 7.500 deltagere i 2023

Medlemmerne strømmer fortsat til kurser og arrangementer hos Dansk Fjernvarme, der i løbet af 2023 havde over 7.500 på kurser, temadage og særarrangementer.

11. feb. 2024
Tekst af Kim Vejrup, kve@danskfjernvarme.dk
meget publikum til tech scenen ved landsmøde 2022

Landsmøde 2023 bød på rekordmange deltagere - og det afspejler sig også på hele 2023, hvor mere end 7.500 valgte at være med på et kursus, en temadag eller et særarrangement hos Dansk Fjernvarme. Foto: Jesper Voldgaard.

Indhold

    Dansk Fjernvarme har fortsat godt tag i sine medlemmer, når det handler om kurser, temadage og særarrangementer. Over 7.500 valgte således i løbet af 2023 at tage imod tilbuddet om ny viden og inspiration på nogle af de mange kurser og temadage, som Dansk Fjernvarme arrangerede.

    Der er tale om en mindre fremgang i forhold til 2022, hvor 7.409 var med på kurser, temadage og særarrangementer. I 2023 var der 7.564 deltagere – langt de fleste medlemmer af Dansk Fjernvarme, men også andre.

    - Vi er naturligvis glade for, at vi har tilbud, der tiltrækker vores medlemmer. Det er vigtigt, at vi har de rigtige, målrettede tilbud til dem, så vi hele tiden kan inspirere omkring alle former for faglig viden, siger Lisbeth Aagaard Mountfield, der er leder af Kurser & Arrangementer i Dansk Fjernvarme.

    Landsmøde 2023 er helt naturligt det største enkeltarrangement – i 2023 var der rekorddeltagelse med 2.339 deltagere – mens kurser er på andenpladsen med samlet 1.158 deltagere.

    Som noget nyt i 2023 tilbød Dansk Fjernvarme lokale møder, hvor medlemmer stod for både at afholde og fastlægge emner for fyraftensmøderne. Møderne havde godt tag i medlemmer og fik gode evalueringer med 207 deltagere rundt om i landet.

    Udover at kunne glæde sig over, at der var mange deltagere på kurser, temadage og særarrangementer er det også positivt, at der er gode evalueringer af de enkelte tilbud.

    Over 85 procent af deltagerne mener således, at deres kurser eller temadage rent fagligt levede op til deres forventninger, mens 84 procent siger, at udbyttet var enten meget tilfredsstillende eller tilfredsstillende.

    - Jeg er også meget tilfreds med, at 80 procent svarer, at kurserne har været relevante for deres arbejdsopgaver hos fjernvarmeselskaberne. Det er vigtigt for os, fordi det jo netop er det, vi gerne vil opnå – at vores medlemmer får det ønskede og nødvendige udbytte med retur til deres arbejde, siger Lisbeth Aagaard Mountfield.

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...