Gå til hovedindhold
Cybersikkerhed & Beredskab
Dansk Fjernvarme
Medlemmer

Medlemmer har forståelse for øgede krav

De forestående lovkrav til beredskab for fjernvarmesektoren møder stor forståelse hos medlemmerne af Dansk Fjernvarme. Men der er usikkerhed blandt medlemmerne om, hvordan de skal prioritere deres indsats.

29. jul. 2024
Tekst af Kim Vejrup, kve@danskfjernvarme.dk

- Det vores oplevelse, at selskaberne synes, det giver god mening med et øget og lovpligtigt beredskab, forklarer Susanne Fløjgaard, der er projektchef i Dansk Fjernvarme. Foto: Jesper Voldgaard.

  • Læs op

Indhold

    Der har været fjernvarme i over 120 år i Danmark, og i al den tid har fjernvarmeselskaberne i større eller mindre grad sikret sig mod, at varmeforsyningen bliver stoppet på den ene eller anden måde. Men tiden er en anden, og derfor er der behov for, at beredskabet hos det enkelte fjernvarmeselskab bliver højnet.

    Og det er der faktisk udbredt forståelse for blandt medlemmerne af Dansk Fjernvarme. Og det skyldes en række markante hændelser over de senere år, mener projektchef i Dansk Fjernvarme Susanne Fløjgaard.

    Hun peger på, at den første hændelse var, da coronaepidemien fejede over hele verden i 2020. Det gjorde, at mange fjernvarmeselskaber – og også myndighederne – fik øjnene op for, at fjernvarmen på lige fod med eksempelvis elforsyningen var at betragte som en samfundskritisk infrastruktur, der krævede særlig opmærksomhed.

    – Den næste hændelse var invasionen af Ukraine i 2022, som var med til at sende energipriserne på himmelfart. Her gik det op for alle, at geopolitik kan have betydning helt ned i den mindste landsby, fordi prisen på varme steg til voldsomme højder og truede med at sende folk fra hus og hjem, lyder det fra Susanne Fløjgaard.

    Cyberkrigen er over os

    Den seneste hændelse handler om den cyberkrig, som Rusland – ifølge alt at dømme – har indledt, og som også har ramt forsyningsvirksomheder i Danmark. Det understreger på én og samme gang sårbarheden i fjernvarmesektoren og alvoren bag, når myndighederne advarer om, at det er nødvendigt med et større og bedre beredskab.

    – Derfor er det vores oplevelse, at selskaberne synes, det giver god mening med et øget og lovpligtigt beredskab, slår Susanne Fløjgaard fast.

    Omvendt peger hun på, at fjernvarmeselskaberne her og nu – hvor lovgivningen endnu ikke er på plads – er usikre på, hvordan de skal prioritere deres indsats, så deres beredskab bliver foreneligt med lovgivningen. Forslaget til “Lov om styrket beredskab” bliver fremsat primo oktober, vedtages inden jul og træder i kraft fra 1. januar 2025. Levering af beredskabsplaner starter 1. juli 2025.

    Og der er mange ”fælder”, som medlemmerne skal være opmærksomme på, lyder det fra Susanne Fløjgaard.

    Hun nævner som eksempel, at langt de fleste – de mindste – fjernvarmeselskaber vil kunne klare sig med at samle eksisterende dokumentation i en ny beredskabsplan for at leve op til de fremtidige krav, hvor selskaberne bliver inddelt i forskellige niveauer.

    De helt små selskaber kommer under en bagatelgrænse på 50 TJ varmelevering. Niveau 1 er laveste niveau for de selskaber, der skal udarbejde beredskabsplaner, og det er her, mange fjernvarmeselskaber bliver kategoriseret.

    Men det er ikke altid selskabernes eget niveau, der alene afgør, hvilke krav de skal leve op til. Det er nemlig også afgørende, hvilket niveau deres kunder er på – og det er her, der kan opstå usikkerhed.

    – Hvis et fjernvarmeselskab sørger for varme til f.eks. en politistation eller et sygehus, så kan det medføre, at fjernvarmeselskabet rykker et niveau op. Også vigtige erhverv som f.eks. medicinproduktion kan kræve et højere niveau, fordi kunden er samfundsvital, forklarer Susanne Fløjgaard og opfordrer fjernvarmeselskaberne til at gå deres kundeliste igennem og få et overblik over, hvorvidt deres kunder er karakteriseret som en del af den samfundskritiske struktur.

    – Er man i tvivl, kan man spørge i Dansk Fjernvarme eller hos Energistyrelsen, der er myndighed, nævner hun.

    Hun understreger, at det ikke alene handler om sygehuse, men også kan være militære anlæg, beredskabsmyndigheder eller særlige produktionsanlæg, der af de danske myndigheder bliver opfattet som samfundskritiske anlæg.

    – Det samme gælder for fængsler, og derfor betyder det noget for selskabernes eget beredskab, hvis de har kunder, der beredskabsmæssigt bliver vurderet til at være højere på skalaen end fjernvarmeselskabet selv, siger Susanne Fløjgaard.

    Loven passer til fjernvarmen

    Dansk Fjernvarme har fra meget tidligt i arbejdet med den nye lovgivning været på banen for at sikre, at den nye lovgivning bliver tilpasset fjernvarmesektoren. Forsyningsmæssigt har særligt elsektoren igennem flere år været underlagt lovmæssige krav til beredskab, og derfor har fjernvarmeselskaber med kraftvarme over 25 MW været omfattet. Nu kommer lovkravet og EU-direktiverne også til at gælde for fjernvarme og fjernkøling fælles med elsektoren – på nær små forskelle.

    Derfor har Dansk Fjernvarme særligt vægtet samarbejdet med Energistyrelsen, fortæller Susanne Fløjgaard.

    – Over 90 procent af regelsættet bliver det, der i dag gælder for elsektoren. Derfor har vi fokuseret på et meget tæt samarbejde med Energistyrelsen om de resterende 10 procent af det kommende regelsæt – ligesom der er en direkte dialog mellem myndighederne og vores medlemmer, siger Susanne Fløjgaard.

    Hjælp at hente

    Derudover har Dansk Fjernvarme i de seneste uger og måneder afholdt en række kurser om de forskellige elementer af lovgivningen, og det fortsætter på den anden side af sommeren. Ligesom Dansk Fjernvarme står bag kommende vejledninger og tjeklister, der også bliver samlet og gjort tilgængelige via hjemmesiden.

    – Og så er det vigtigt for vores medlemmer at huske på, at myndighederne ikke tropper op med bødeblokken i baglommen, når lovgivningen træder i kraft. I første omgang kommer de med gode råd til at overholde reglerne, slår Susanne Fløjgaard fast.

    Hun nævner også, at Dansk Fjernvarme har indgået en række fordelsaftaler med virksomheder, der kan understøtte medlemsskaren, når de skal have styr på nogle af elementerne ved implementering af lovgivningen.

    Det er konkret DFH, der har stået for at indgå fordelsaftaler med forskellige leverandører med branchekendskab, så fjernvarmeselskaberne kan få udført et stykke arbejde til fordelagtige priser og vilkår.

    – Fordelsaftalerne er en del af medlemskabet af DFH, så det er betalt via kontingentet. Og hvis nogle af vores medlemmer af Dansk Fjernvarme ikke har medlemskabet af DFH, så kan de stadig benytte sig af fordelsaftalerne mod et mindre gebyr, fortæller Susanne Fløjgaard.

    DENNE ARTIKEL ER TIDLIGERE BRAGT I MAGASINET FJERNVARMEN JUNI 2024.

    Andre klikkede på...