Gå til hovedindhold
Energiforbrug

Nu er der endelig fjernvarme på vej i Slagelse Nordvest

Fra 2025 får boligejere i Slagelse nordvest fjernvarme. Projektet var lige ved ikke at lykkes, men inden påske strømmede det endelig ind med tilmeldinger, fortæller Envafors.

4. apr. 2024
Tekst af Karen Grønning Mikkelsen, kgm@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Bygninger og beboelsesejendomme beliggende i Industrikvarteret, Jonskvarteret, Pilagervej og dele af Kalundborgvej kan nu se frem til at tilkoble sig på fjernvarmenettet i Slagelse fra 2025.

    I alt har lidt over 220 boliger tilmeldt sig til det nye fjernvarmeprojekt. Det svarer til 68 procent af boligerne i de udbudte områder.

    Projektet var ellers tæt på ikke at blive til noget, da Envafors to uger før tilmeldingsfristen den 1. april meldte ud i en pressemeddelelse, at fjernvarmeselskabet manglede lidt over 40 tilmeldinger for at nå en tilslutning på 60 procent, som er påkrævet, før forsyningsselskabet må begynde nye fjernvarmeudvidelser.

    Ifølge varmechef i Envafors, Carsten Lunde, begyndte det op til påske med at strømme ind med tilmeldinger. Men på grund af påskeferien mangler Envafors at få underskrevet de sidste kontrakter, hvorefter boligejerne modtager besked med den endelige bekræftelse.

    Det er takket være de lokale ambassadørers indsats, at det er lykkes at opnå en tilslutning på 60 procent fortæller Carsten Lunde.

    - Vi skylder en stor tak til de lokale ambassadører for fjernvarmen., d De har været en medvirkende faktor til, at mere end to tredjedele af boligejerne har tilmeldt sig. Deres indsats har været uvurderlig og er samtidigt et udtryk for, at fjernvarme fortsat er en eftertragtet og populær løsning.

    Penge at spare

    Først i 2025 begynder gravearbejde til fjernvarmeudvidelsen i nordvestSlagelse Nordvest. Er du en af de boligejere som bor i et af de udbudte områder, men som endnu ikke er tilmeldt, er det fortsat muligt at tilmelde sig fjernvarme, fortæller varmechefen i Envafors.

    - Nu da tilslutningen er nået til 60 procent, og projektet med sikkerhed bliver til noget, er det muligt at eftertilmelde sig. Men det bliver lidt dyrere, fordi kampagnetilbuddet med 25 procent rabat er udløbet.

    - Men det kan godt betale sig at få indlagt fjernvarme uden rabatten, da der på lang sigt er gode penge at spare, uddyber Carsten Lunde.

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...