Gå til hovedindhold
Afgifter & Tilskud
Administration & Økonomi
Dansk Fjernvarme

Så er de nye afgiftsregneark for 2025 klar

Dansk Fjernvarme har opdateret de afgiftsrelaterede regneark med afgiftssatserne for det kommende år, og de er nu at finde på hjemmesiden.

27. nov. 2024
Tekst af Kim Vejrup, kve@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Helt som vanligt har Dansk Fjernvarme opdateret de afgiftsrelaterede regneark med afgiftssatserne for det kommende år. Denne gang er regnearkene også opdateret med de ændringer, der følger af den grønne skattereform, og som træder i kraft 1. jan. 2025.

    Samtidig gør Dansk Fjernvarme opmærksom på, at afgiftsoversigten for 2025, som allerede ligger på Dansk Fjernvarmes hjemmeside, er blevet opdateret og nu er tilgængelig i en ny version.  Dermed er alle de afgiftsrelaterede regneark at finde på hjemmesiden.

    Regneark til godtgørelse af afgifter 2025

    Med den grønne skattereform, som blev vedtaget i juni 2024, sker der en række større ændringer i afgiftssystemet. For at implementere et afgiftssystem, som i højere grad skal give incitament til grøn omstilling indføres en ny og højere CO2-afgift og for kvoteomfattede en helt ny emissionsafgift.

    Derudover er der en række øvrige afgiftssatser, som ændres, men de godtgørelsesordninger som findes i dag, er fortsat gældende. Dvs. elpatronordningen og godtgørelse for stilstandsvarme. Derudover gælder reglerne om godtgørelse af elafgiften uforandret.

    Alle Dansk Fjernvarmes regneark til afgiftsgodtgørelse er nu opdateret i forhold til de ændringer af afgiftssystemet, som træder i kraft 1. jan. 2025.

    I forbindelse med grøn skattereform skelnes der i afgiftssystemet i højere grad end tidligere mellem om selskaberne/anlæggene er kvoteomfattede eller ikke-kvoteomfattede. Derfor er de fleste af Dansk Fjernvarmes regneark vedr. godtgørelse af afgifter som noget nyt også opdelt alt efter om selskabet/anlægget er kvoteomfattet eller ej.

    Der stilles følgende regneark til rådighed særskilt til kvoteomfattede hhv. ikke-kvoteomfattede:

    • Regneark vedr. godtgørelse af stilstandsvarme (både varemetode og fjernvarmemetode)
    • Regneark vedr. godtgørelse ved elpatronordningen (både naturgas og olie og både vha. målt varmeproduktion og målt virkningsgrad)
    • Regneark til opgørelse ift. statsstøtteregler

    Bemærk dermed, at for de tre ovenfor nævnte typer regneark findes der en udgave henvendt til kvoteomfattede anlæg og en udgave henvendt til ikke-kvoteomfattede anlæg.

    Derudover stilles der fortsat et regneark til rådighed til godtgørelse af afgifter vedr. eget elforbrug:

    • Regneark til godtgørelse af afgifter vedr. eget elforbrug

    Reglerne herfor afhænger ikke af, om selskabet er kvoteomfattet eller ej, og regnearket er derfor ikke opdelt herefter.

    Bemærk at Dansk Fjernvarmes regneark ikke er udtømmende ift. muligheder for afgiftsgodtgørelse alt efter typer af anlæg. Vi forsøger med de nævnte regneark at målrette dem til de mest typiske behov hos vores medlemmer. Anvendes fx oliefyrede anlæg, så kan regnearket vedr. stilstandsvarme ikke direkte anvendes, men vil skulle tilrettes specifikt til den beregning. Dette kan revisorer typisk være behjælpelige med.

    De nye regneark kan findes her.

    Opdateret afgiftsoversigt 2025

    Dansk Fjernvarme har tidligere på året gjort en afgiftsoversigt vedr. 2025 tilgængelig på sin hjemmeside, idet der har været efterspørgsel på et hurtigt overblik over de nye satser for 2025, som endnu ikke var tilgængelige på Skatteministeriets hjemmeside.

    I den mellemliggende periode er der lavet nogle justeringer af oversigten, idet den også er blevet dobbelttjekket med ministeriets nye 2025-satser, og der er derfor nu blevet lagt en opdateret version af afgiftsoversigten vedr. 2025 ud på hjemmesiden. Husk derfor at dobbelttjekke de satser, der anvendes i selskabernes afgiftsberegninger.

    Den nye afgiftsoversigt kan findes her.

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...