Gå til hovedindhold
Cybersikkerhed & Beredskab
Dansk Fjernvarme
Medlemmer

SektorCERT giver rum til erfaringsudveksling

Fjernvarmeselskaber får mulighed for både at få ny viden og udveksle erfaringer på SektorForum LIVE!, der bliver afviklet den 1. oktober.

24. maj 2024
Tekst af Kim Vejrup, kve@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Danmark er på lige fod med andre vestlige lande i farezonen for cyber- eller IT-angreb fra Rusland. PET og FE – de to danske efterretningstjenester – har senest advaret om angreb mod kritisk infrastruktur i begyndelsen af maj, efter angrebene siden den russiske invasion af Ukraine i 2022 har taget til.

    Ifølge en pressemeddelelse fra PET er der indikationer på, at ”Rusland udviser en højere risikovillighed i forhold til at gøre brug af såkaldte hybride virkemidler mod og i Europa”. Det er fortsat på IT-området, men er også nu udvidet til at omfatte fare for fysisk sabotage på kritisk infrastruktur.

    Energi- og forsyningssektorens ”cybervagthund”, SektorCERT, byder nu ind med en heldagskonference for sine medlemmer – ”SektorForum LIVE!” – hvor den giver sine medlemmer en mulighed for, i et lukket forum, at udveksle erfaringer samt få ny viden om cybersikkerhed indenfor kritisk infrastruktur.

    Medlemmer af Dansk Fjernvarme er via sit medlemskab her også automatisk medlem af SektorCERT og har derfor mulighed for at deltage på konferencen, der bliver afholdt i Kolding den 1. oktober.

    ”SektorForum LIVE! afholdes i Kolding og vil indeholde 6 indlæg fra eksterne indlægsholdere. Fokus er cybersikkerhed indenfor industrielle kontrolsystemer og kritisk infrastruktur generelt. I år vil der også være et indlæg om fysisk sikkerhed i et Cyber-perspektiv, ” fremgår det af en pressemeddelelse fra SektorCERT.

    Selve programmet er endnu noget ufuldendt i forhold til oplægsholdere, men emnerne er klar. Det kommer bl.a. til at handler om fysisk sikkerhed i et cyber-perspektiv, hvordan sager om cyberangreb bliver løst, og hvorvidt energi- og forsyningsektoren er klar til NIS2.

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...